Flygtningekirkegård

Kort- og Matrikelstyrelsen

I et samfund af denne størrelse kunne dødsfald ikke undgås. I starten blev de døde begravet på kirkegårde udenfor lejren, men i påsken 1946 fik lejren sin egen kirkegård. Da de sidste 200 flygtninge forlod lejren den 19. november 1948, fik kirkegården lov til at forfalde indtil 1964, hvor unge tyskere istandsatte de 135 grave.

Billedet til højre viser et udsnit af et luftfoto fra maj 1954, hvor kirkegården tydeligt skiller sig ud fra det omgivende terræn.

Der blev i 1962 indgået en aftale med Forbunds-republikken Tyskland, som indebar sammenlægningen af 475 kirkegårde til 34 større gravpladser, under ledelse af organisationen Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge. I 1966 blev gravene på Rye flyveplads flyttet til en fælleskirkegård i Gedhus, og der er således i dag ingen spor efter kirkegården.

Billedet til venstre viser et billede af flygtningekirkegården, som blev bragt i Silkeborg Avis (nu Midtjyllands Avis) den 16. juni 1956.

På billedet ses de simple trækors, som er placeret ved hver grav. I baggrunden ses det fem meter høje kors, som dengang kunne ses på lang afstand. Det er tydeligt, at kirkegården allerede på dette tidspunkt er ved at vokse til.

Billeder herunder er sandsynligvis taget en gang i starten af 1950’erne. Sammenlignet med billedet herover er den omgivende granbevoksning en del lavere, så billedet er antageligvis taget før 1956. I baggrunden ses skoven nord for Blidsø og bakkerne nord for Salten Langsø.

Billed venligst udlånt af Børge Pedersen via Jørgen Dahl Pedersen.

Indtil for ganske nyligt havde Sdr. Vissing Sogn et originalt kors, der efter sigende skulle stamme fra flygtningekirkegården, men det er nu overdraget til Gl. Rye Mølle & Træsko Museum. Korset indgår dog på nuværende tidspunkt ikke i den permanente udstilling.

Billedet til venstre viser korset fotograferet på Gl. Rye Mølle & Træsko Museum i august 2005. Navnet på korset er Eduard Bauschke, som blev født den 27. februar 1869 i Trawitz, Vestpommeren, og døde den 7. februar 1946. I følge en liste over samtlige dødsfald i flygtningelejren blev Eduard Bauschke begravet i København. Det hænger fint sammen med, at kirkegården i flygtningelejren efter sigende først blev anlagt i påsken 1946. Men hvorfor han er blev begravet i København er uvist. Det er derfor også uvist, om korset overhovedet har stået på kirkegården – muligvis har familiemedlemmer valgt at rejse et kors, da kirkegården var blevet indviet. Han er efterfølgende, som så mange andre, blevet overført til fælleskirkegården i Gedhus, nærmere bestem blok 2, grav nr.42.

Der er lukket for kommentarer.