Flygtningelejr

Allerede i slutningen af 1944 begyndte de første tyske flygtninge at ankomme til Rye flyveplads og de omkringliggende byer. Flygtningene stammede fra det østlige Tyskland, og var på flugt fra de hastigt fremrykkende russiske tropper.
Med de tyske soldaters behandling af det russiske folk i frisk erindring, havde den Røde Hær ikke til sinds at skåne tyskerne, hverken soldater eller civile. Rygterne om de russiske overgreb mod civile i Nemmersdorf, i oktober 1944, bredte sig hurtigt, og man var klar over hvad der var i vente.

Afskåret fra at flygte over land, søgte mange østprøjsere mod havet. Alt hvad der kunne samles sammen blev brugt til evakueringen, lige fra atlanterhavslinere til fiskekuttere, i alt 790 skibe. Fra de østtyske havne gik turen mod vest, mod Nordvesttyskland og Danmark, på evig udkig efter minefelter, fulgt af russiske kampfly, artilleri og ubåde. Omkring 33.000 mennesker mistede livet på denne farefulde færd. Til gengæld omfattede hele redningsaktionen 2,4 millioner mennesker, og af disse kom 250.000 til Danmark.
De fleste af disse var kvinder, børn og gamle, men også en del sårede soldater. De fleste skibe anløb København, men også andre østvendte havne blev brugt.

At Danmark blev inddraget i opgaven med at løse det store flygtningeproblem, skyldes en “Führerbefehl” fra Hitler den 4. februar 1945, hvori der stod: “Til øjeblikkelig aflastning af transportsituationen i riget befaler jeg, at de folkefæller, som forbigående må føres tilbage fra rigets østområde, skal indkvarteres i Riget og i Danmark”.
I starten bliver flygtningene indkvarteret i de tyske militærforlægninger, men disse blev hurtigt fyldt. Fra dansk side nægtede man at hjælpe til med indkvarteringen. De tyske chefer rundt omkring i landet var derfor nødsaget til at beslaglægge egnede bygninger og lokaler, hovedsageligt i forbindelse med jernbaner og tyske forlægninger.

Ved krigens slutning var antallet af tyske indkvarteringssteder i Danmark oppe på omkring 1100, og der befandt sig i alt 238.010 tyske flygtninge i landet. Til at begynde med stod modstandsbevægelsen for bevogtningen af lejrene. De blev senere afløst af CB’ere, politi og soldater fra hæren.
Det er fuldt forståeligt at der blandt den danske befolkning ikke ligefrem herskede sympati for de mange tyske flygtninge lige efter befrielsen. Det stod derfor klart, at en internering var den eneste mulighed for at undgå slagsmål, tiggeri og prostitution.

Ved krigens slutning var der på Rye flyveplads indkvarteret op imod 1000 flygtninge, og som i resten af landet var der i egnede bygninger i området indkvarteret yderligere flygtninge, bl.a. på folkeskolen i Ry og vandrehjemmet ved Knudhule (Knudhule nævnes ikke i nedenstående liste, men ifølge Silkeborg Avis d. 29. maj 1945 befinder der sig 80 flygtninge på vandrehjemmet), som herefter blev samlet på flyvepladsen. En opgørelse fra midten af maj 1945 viser, at der i Ry var indkvarteret flygtninge følgende steder:

Folkeskolen 164
Husholdningsskolen 88
Missionshuset 43
Hotel Ry 8
Lotingas villa 28
Pensionatet Ry Have 25
Mekaniker Madsen 2
Total 358

Efter fredsslutningen overtog den danske stat ansvaret for de mange flygtninge, og man besluttede at samle tyskerne i et begrænset antal lejre. En af disse blev Rye flyveplads, som lå tilpas afsides og dermed var velegnet til formålet, idet den let kunne isoleres fra det danske samfund, og i juni begyndte de omfattende udvidelser, som først sluttede i 1948. På det tidspunkt var antallet af barakker oppe på 300 med plads til 12.000 flygtninge. Man fik tilført barakker fra andre steder i Østjylland, endda helt fra Melby på Sjælland.
Ved krigens slutning var der rundt om i landet mange større og mindre tyske forlægninger. Barakkerne fra de mindre forlægninger blev pillet ned og flyttet til de større lejre. Dette arbejde blev ledet af 8 ingeniørhold fra Beskæftigelsescentralen under Arbejds- og Socialministeriet, hvoraf det ene opererede i området ved Ry.

Lejrlederne blev udpeget af den lokale luftværnschef (borgmestre og sognerådsformænd). En del danske løjtnanter og kaptajner blev udpeget til lejrledere, bl.a. i Rye, hvor kaptajn Niels Hjelmfeldt fungerede som lejrleder. Han var tidligere medlem af Fremmedlegionen.
For at beskæftige de mange børn og unge, blev der nedsat et undervisningsudvalg, og de større lejre fik en fast leder af undervisningen. I Rye stod overlærer Jørgen Krogh for dette arbejde. Man fik også en kulturleder, som skulle stå for oplysningsarbejdet og forberede flygtningene til en hverdag i et demokratisk samfund, samt sætte kulør på den triste hverdag. I Rye varetog Heini Müller dette hverv.

Ved lejrens lukning i 1948 blev barakker og inventar solgt på auktion. Da der var flest flygtninge i lejren, var der 14.800.

For at udnytte flygtningenes evner, og give dem en tålelig hverdag, blev der oprettet en række værksteder, heriblandt skrædderstuer, systuer og skomagerværksted.

Tyske sypiger uden for en af værkstedsbarakkerne i flygtningelejren. Foto venligst udlånt af Søhøjlandets Økomuseum v. Marie Krogh.

Efter krigen ønskede Stalin tyskerne ud af bl.a. de tidligere tyske provinser Østpreussen, Vestpreussen, Pommern og Schlesien. Blandt meget andet blev dette diskuteret med Truman, Churchill, og Stalins møde i Potsdam i sommeren 1945. Det kom derfor til at trække ud med at sende flygtningene tilbage, eftersom der også i Tyskland var store flygtningeproblemer, hvor tusindvis af tyskere blev fordrevet fra tidligere tyske områder i det østlige Europa. Ikke før sidst i 1946 begyndte de første flygtninge i Danmark at vende tilbage til Tyskland.

Udgifterne til de tyske flygtninge blev efterfølgende anført til 428 millioner kr. Denne regning blev kun delvist betalt, nemlig 160 millioner som blev betalt af Forbundsrepublikken Tyskland. Der skal huskes på, at mange af flygtningene blev sendt til det tidligere Østtyskland, hvormed det daværende Vesttyskland dårligt kan bebrejdes, at kun en del af de danske udgifter blev betalt tilbage.
Til venstre ses et eksempel på en kuvert sendt fra flygtningelejren på Rye flyveplads. Brevet er sendt af den tyske lejrledelse på pladsen (Die Deutsche Lagerleitung, Flüchtlingslager 37-09, Flügplatz Rye-Dänemark) til den tilsvarende tyske lejrledelse i Grove. Brevet har været igennem postkontrol og er stemplet: Postkontrol Flygtningelejren “Rye Flyveplads”.

Til højre ses et andet eksempel på et brev sendt fra flygtningelejren. Brevet er afsendt den 22. januar 1948 til klosteret i Malchow i den russiske zone. Brevet har været igennem postkontrol og er stemplet: Postkontrol Flygtningelejren “Rye Flyveplads”.