I dag

Rye flyveplads har ligget øde hen, siden de sidste tyske flygtninge forlod lejren i 1948. Der er ikke længere meget, som røber, at dette sted engang blev anvendt af både Det Danske Luftfartselskab og Luftwaffe, og var rammen om de mest dramatiske begivenheder på egnen under Anden Verdenskrig.

Fra landevejen er der ikke meget der vidner om disse begivenheder. Flyvefeltet er stadig dækket af græs, mens resten af området er tilgroet med lyng, buske og træer. Kører man ind ad grusvejen som gennemskærer området, kan man skimte en bunker næsten skjult af de omgivende træer og buske. Lidt længere ude af vejen ligger endnu en bunker, den største i området, flankeret af en maskingeværstilling at typen R58c til et 7,92 mm maskingevær. Af disse maskingeværstillinger findes der mindst 13 i hele området.

For enden af grusvejen starter betonvejen, ved læsserampen, som fører ind i skoven. I et sving kan man se resterne af smalsporsbanen krydse vejen; dette er det eneste der er tilbage af denne. Langs betonvejen kan der stadigt ses fundamenter til barakker placeret mellem træerne. Rundt om i terrænet kan man desuden se nogle mere eller mindre nedgravede murstensbygninger.

Ved siden af en gård i udkanten af området, som meget passende har navnet Hangarhus, ligger resterne af hangaren fra 1939. Området ved hangaren var belagt med cement, som stadig kan ses sammen med fundamentet til hangaren. På Gunnar Larsens tid lå her Hangargaard, en trelænget gård, som på et tidspunkt blev anvendt som lufthavnsbygning. Staldbygningen brændte under krigen, og Hangarhus er bygget på den gamle lades sokkel.

Selvom Rye flyveplads for længst har mistet sin betydning for dansk og international flyvning, besøges pladsen dog stadig af mindre fly – primært ultralette fly.

Gl. Rye Mølle & Træsko Museum rummer i dag en lille men udmærket udstilling om Rye flyveplads historie før, under og efter besættelsen (link).