Engelske efterretninger

I løbet af krigen indsamlede den engelske efterretningstjeneste løbende oplysninger om forholdene i de tysk besatte områder. Nedenstående giver et indblik i de oplysninger, der blev samlet om aktiviteterne på Rye flyveplads. I det følgende oversættes to rapporter fra Public Record Office i London.

Efterretninger dateret 30. juli 1943:

Nedenstående kort stammer fra denne rapport:

Koordinater:

56° 03′ 15” N
9° 40′ 40” E

Højde:

24 meter over havets overflade.

Beliggenhed og landemærker:

I det centrale Jylland 2,8 km sydsydvest for Gl. Rye og 6,4 km sydvest for Ry. Pladsen grænser op til den sydlige bred af den østlige del af Salten Langsø. Oval sportsplads findes umiddelbart mod sydøst. Afstanden til den vestlige ende af Mossø er 1200 meter mod syd.

Forhindringer:

Syd: bakker i en højde af 115 meter i en afstand af 2000 meter.
Nord: bakker i en højde af 168 meter i en afstand af 2800 meter.

Dimensioner:

1100 meter øst/vest og 730 meter nord/syd. Irregulær form. Der kan være en mulig forlængelse over vejen mod øst, hvilket giver maksimal øst/vest længde på 1400 meter. (1)

Overflade:

Græsset ser fin ud på fotografier, men der er en stor cirkulær sø (2) ved den sydøstlige grænse af flyvefeltet, og en anden ved den vestlige grænse (3). En lille hældning mod vest og sydvest.

Startbane: Ingen (20.05.43). (4)
Faciliteter:

(a) Brændstof og olie: mulig brændstofdepot ved sydlige grænse, vest for værksteds lignende bygning. (5)

(b) Vand: til rådighed.

(c) Telefon, W/T etc.: radiostation/radioanflyvningssystem 900 meter mod sydøst (link).

(d) Hangar og værksteder: en lille sløret hangar ved den nordlige afgrænsning (link). To lange værksteds lignende bygninger; en ved den østlige og en ved den sydlige afgrænsning. (6)

(e) Ammunition: ammunitionslager findes i skov 1200 meter mod vest. (7)

(f) Natlandingshjælpemidler: –

(g) Indkvartering: små grupper med barakker (i) ved sydøstlige afgrænsning nær sportsplads; (ii) 1200 meter mod øst; (iii) 1200 meter mod nordøst (8). Alle tre grupper har beskyttelsesrum i umiddelbar nærhed. (9)

Spredningsområde:

Båse til beskyttelse af fly er hugget ud i skovkanten ved to skove mod sydøst og sydvest for landingsarealet. Taxi-bane fra sydøstlige flyverskjul har forbindelse med vejen langs den sydlige afgrænsning. Flyverskjul fordeler sig som følger:
Sydøst: 8 åbne skjul
Sydvest: 10 åbne skjul (link)
Total: 18 åbne skjul

Forsvar:

Antiluftskyts: følgende steder er identificerede:

Let:
(a) 900 meter i nordøstlig retning (enkelt tårn). (10)
(b) 600 meter i sydøstlig retning (enkelt tårn).
(c) 900 meter mod syd (3 kanoner). (11)

Adgangsveje:

(a) Vej: sekundær vej langs den sydlige afgrænsning har forbindelse med hovedvejen Silkeborg/Horsens mod vest.

(b) Jernbane: station i Ry 6,4 km mod nordøst på Silkeborg/Skanderborg linien, og i Vinding 7,6 km mod vestsydvest på Silkeborg/Horsens linien.

Metrologiske forhold:

Bemærkninger:

Pladens var oprindeligt en privat flyveplads ejet af Gunnar Larsen. Pladsen blev meget brugt af det tyske flyvevåben, incl. bombefly, i forbindelse med inversionen af Danmark og Norge i foråret 1940. Efterfølgende er den blevet brugt i et begrænset omfang af transportfly, og for nylig blev et antal små svævefly set på fotografier (05.05.43).

Efterretninger dateret 16. april 1945:

Nedenstående kort stammer fra denne rapport:

Koordinater:

56° 03′ 15” N
9° 40′ 40” E

Højde:

24 meter over havets overflade.

Beliggenhed og landemærker:

I det centrale Jylland 37 km vestsydvest for Århus, 2,8 km sydsydvest for Gl. Rye og 6,4 km sydvest for Ry. Placeret mellem Salten Langsø, ved den nordlige afgrænsning, og Idssø 1200 meter mod syd (12). 43 km sydøst for Grove flyveplads.

Forhindringer:

Nord: bakker i en højde af 137 meter i en afstand af 2,4 km.
Syd: bakker i en højde af 128 meter i en afstand af 4,8 km.
Det omgivende landskab er bølget.
Bedste anflyvningsretning er øst-vest.

Dimensioner:

1100 meter øst/vest og 730 meter nord/syd. Pladsen er stort set V-formet. Mulig forlængelse mod øst. 

Overflade:

Græs, skrånende lidt nedad mod mod vest og sydvest. Tilbøjelig til at være fugtig i vådt vejr, specielt i det sydøstlige hjørne.

Startbane:

Ingen (27.03.45). Belagt taxi-bane som forbinder det sydøstlige spredningsområde med flyvefeltet.

Faciliteter:

(a) Brændstof og olie: 4 nedgravede brændstoftanke i sydvestlige hjørne (13), med forbindelse til en kort optankningsplads ved sydvestlige spredningsområde.

(b) Vand: –
(c) Telefon, W/T etc.: radiostation/radioanflyvningssystem 900 meter mod sydøst (link). Telefon.
(d) Hangar og værksteder: 1 lille dansk hangar (link) med platform foran, ved den nordlige afgrænsning nær det nordøstlige hjørne. Lille tilstødende værksted på den vestlige side.
Værkstedsskur ved den sydlige afgrænsning. (14)
(e) Ammunition: (i) lille lager mellem træerne 800 meter sydsydvest til syd for sydvestlige spredningsområde. (ii) lille lager i skov 1200 meter mod vest (link). (iii) meget stort lager, som forsyner Grove flyveplads, 18 km mod vest i Gludsted Plantage. (15)
(f) Natlandingshjælpemidler: –
(g) Indkvartering: små grupper med barakker: (i) 1200 meter mod øst (link). (ii) 800 meter mod sydøst nær sportsplads. (iii) 800 meter sydsydvest til syd for sydvestlige spredningsområde (link).
Spredningsområde: Tre spredningsområder: (i) Østlige spredningsområde: under opbygning siden maj 1944 ved den østlige afgrænsning, strækkende sig mod træer og krat 800 meter fra afgrænsningen, med forbindelse til flyvefeltet via ubelagt taxi-bane (link). (ii) Sydøstlige spredningsområde: i kanten af træer ved sydøstlige hjørne. (iii) Sydvestlige spredningsområde: ved kanten af træer ved sydvestlige hjørne (link).
Flyverskjulene er simple og består kun af par af beskyttelsesvægge.
Detaljer:
Stor, åben Lille, åben Bås
Øst (4+) 1 3+ (16)
Sydøst (9) 9
Sydvest (14) 4 10
Total (27+) 14 10 3+
Adgangsveje: (a) Vej: sekundær vej ved østlige afgrænsning til Ry. Derfra god vej til Skanderborg (15,3 km mod øst) og Århus.
(b) Jernbane: Station i Ry på Skanderborg/Silkeborg, ensporet elektrisk, linien. Hovedlinie, dobbeltsporet, fra Skanderborg til Århus.
Metrologiske forhold:
Bemærkninger: Tidligere en privat ejet flyveplads. Blev en anelse udvidet af det tyske flyvevåben i 1940, hvor barakkerne og sydøstlige og sydvestlige spredningsområde blev opført.
Derefter er der ikke sket forbedringer indtil foråret 1944, hvor arbejdet med det østlige spredningsområde, som til dato endnu ikke er færdig, begyndte.
Operationelt er pladsen blevet brugt af transportfly og muligvis nogle få bombefly i forbindelse med inversionen af Danmark og Norge i foråret 1940. Siden er den nu og da blevet brugt af transport- og forbindelsesfly, og svæveflyvetræning blev gennemført i 1943/44.

Se oplysningerne i Stockholmarkivet vedr. Rye her.

Noter:

(1) Her tænkes på området, hvor der i dag er P-plads. Her var der formodentlig marker, så der var næppe tale om en reel forlængelse af pladsen.

(2) Brudesø

(3) Kragsø

(4) Landingsarealet var én stor græs bane, så der var altså ingen beton bane.

(5) Her tænkes formodentlig på området vest for kommandobunkeren, hvor der dog ikke var placeret brændstofdepot. Brændstofdepotet var placeret i området ved rampen.

(6) Jf. kortet er der tale en barak ved Brudesø, som var Kommandantur, og en barak ved kommandobunkeren, der blev anvendt som var Befehlsbarak. Der var altså ikke tale om værksteder. Bygningen umiddelbart øst for hangaren nævnes ikke (link).

(7) Barakker placeret langs betonvejen (link).

(8) Der er tilsyneladende flere barakker, der ikke nævnes, bl.a. dem ved Blidsø.

(9) Eng.: A.R.P. (Air Raid Precautions) shelters (link). Interessant oplysning med henblik på opklaring af hvad murstensresterne ved Blidsø blev brugt til.

(10) Formodentlig i nærheden af broen over Salten Å.

(11) Placeret i nærheden af vognskjul (link).

(12) Der må være tale om en fejl når der skrives “Idssø”. Der skal formodentlig stå “Blidsø” i stedt for.

(13) Placeret i området umiddelbart bag rampen.

(14) Her tænkes på barak ved kommandobunkeren, men den blev ikke brugt som værksted.

(15) Ammunitionsdepotet i Gludsted Plantage har næppe haft noget med Rye flyveplads at gøre, så det kan undre, at den nævnes i rapporten.

(16) Der findes mindst 6-8 felthangarer i dette område (link).

Tak til Jørn Junker for materiale og hjælp med fortolkning.