Inden besættelsen i 1940 eksisterede Flyvevåbnet ikke som et selvstændigt værn i Danmark (det skete først i 1950), men var opdelt i to, underlagt henholdsvis søværnet, som Søværnets Flyvevæsen, og hæren, som Hærens Flyvertropper.

Søværnets Flyvevæsen havde primært base på Luftmarinestation Avnø, Luftmarinestation København og Luftmarinestation Slipshavn (Nyborg), men havde op til besættelsen undersøgt egnede havne og landbaserede pladser rundt om i landet. Desuden brugtes Flådestation Aarhus og Flådestation Frederikshavn som alternative deployeringsbaser.

Chefen for Hærens Flyvertropper oberst Christian Førslev anmodede i januar 1939 om, at man erhvervede egnede arealer til brug for feltmæssige flyvepladser. Generalkommandoen anbefalede dog, at Hærens midler ikke skulle anvendes til dette formål, og anbefalede i stedet anvendelse af allerede eksisterende brugelige pladser, idet man samtidig antog at antallet af civile flyvepladser ville vokse. Hærens Flyvertropper anbefalede herefter i august 1939 fire feltflyvepladser på Sjælland og fire i Jylland, til brug for henholdsvis Sjællandske og Jydske Flyverafdeling. I Jylland var der tale om Havhus ved Jelling, Aakær syd for Oddder, Salten Langsø ved Rye (altså Rye flyveplads) og Tjele ved Viborg.

Jydske Flyverafdeling rådede på dette tidspunkt over 12 rekognosceringsfly af typen Fokker C V (IIIR), 8 jagerfly af typen Fokker D XXI (IIIJ), 4 rekognosceringsfly af typen Fokker C V (IR) og 1 autogyro af typen Cierva C. 30 (IM).

I foråret 1940 var Hærens Flyvertropper placeret i Værløse, også de to jyske eskadriller (2. og 5. Eskadrille) fra Jydske Flyverafdeling, men den 8. april beordrede Generalkommandoen at deployeringspladserne (herunder Rye flyveplads som nævnt ovenfor) blev gjort klar til brug i tilfælde af, at der blev givet ordre til spredning af flyene. I denne forbindelse blev chefen for Jydske Flyverafdeling, oberstløjtnant Tage Andersen, beordret til Jylland for at melde sig hos Jydske Division i Viborg, og forberede en deployering af 2. og 5. Eskadrille til de jyske pladser. Han landede ca. kl. 18 på Rye flyveplads og begav sig derefter i bil til Viborg. Om eftermiddagen 8. april havde Chefen for Hærens Flyvertropper et møde med Generalkommandoen, hvor han foreslog, at samtlige fly blev flyttet til deployeringspladserne. Men det blev på mødet præciseret, at det ifølge et direktiv fra regeringen ikke var tilladt at foretage troppeforskydninger, og derfor blev flyene på Værløse, hvor de den følgende dag blev angrebet af det tyske luftvåben Luftwaffe.

Om morgen den 9. april 1940 kl. 05:45 angriber Luftwaffe Værløselejren, hvor Hærens Flyvertropper var hjemhørende med både Sjællandske og Jydske Flyverafdeling. På dette tidspunkt var et Fokker C V M/33 (R-49) netop gået på vingerne, for at foretage vejrekognoscering mellem Ballerup og København. R-49 blev kort efter nedskudt af de angribende tyske fly af typen Messerschmitt Bf 110, hvorved besætningen løjtnant Godtfredsen og sekondløjtnant Brodersen mistede livet. Under angrebet på Værløse blev 11 flyvemaskiner ødelagt og 14 beskadiget. Flyvertroppernes Værksteder valgte senere at genopbygge to af de Fokker D XXI der blev skudt i brand (J-43 og J-47).

Lidt senere angribes lufthavnen ved Aalborg. I en rapport fra politimesteren i Aalborg dateret 25. juni 1940 hedder det:
“Ca. kl. 6 hørtes og saas de første tyske flyvemaskiner over Byen, og i Løbet af et Kvarters tid var der et meget stort Antal Maskiner af forskellige Typer over Byen. Det kunde iagttages, at der fra Maskinerne ved Faldskærme landsattes Tropper på begge de herværende Flyvepladser – Lufthavnen ved Rødslet og Flyvepladsen ved Rørdal. Der fandt ikke Episoder Sted ved Troppernes Landsætning på Flyvepladserne. Mellem Kl 6,30 og Kl. 7 ankom de første tyske Soldater her til Byen baade fra Lufthavnen ved Rødslet og fra Flyvepladsen ved Rørdal“.

Flyvepladsen ved Rødslet (Aalborg lufthavn) var et af de vigtigste mål for de angribende tyske styrker, for at sikre en plads til mellemlandinger, i bestræbelserne på at besætte Norge. Der blev derfor anvendt faldskærmstropper for at besætte de to flyvepladser ved Aalborg. Samtidig skulle flyvepladserne i Esbjerg og Oksbøl (feltflyveplads) også besættes.

I Flyvehaandbogen 1939 findes en oversigt over de civile flyvepladser i Danmark på dette tidspunkt. De civil er tilføjet med rød markør på nedenstående kort, med tilføjelse af Rørdal ved Aalborg. Øvrige kendte militære flyvepladser er markeret med blå markør.

Pladsen i Skagen var på sandstranden, og lufthanven i Rønne blev først officielt indviet 16. november 1940, selvom den kortvarrigt blev anvendt i 1939. Rødbyhavn og Fedet (Præstø Fjord) var kun klassificeret som hjælpelandingsplads, mens Silkeborg, Herning, Aabenraa og Lundtofte blev klassificeret som privat flyveplads. Kastrup og Aalborg var offentlig lufthavn, mens Esbjerg blev beskrevet som offentlig landingsplads.

Der var således forholdsvis få egentlige flyvepladser at vælge imellem for tyske Luftwaffe.

Kilder:

Bøger:
Angrebet på Værløse flyveplads den 9. april 1940
De danske militære flyverstyrkers udvikling 1910-1940
Luftkrig over Danmark, Bind I
Flyvehaandbogen 1939
“Weserübung” Die deutsche Besetzung von Dänmark und Norwegen 1940, 2. udgave
Fall Weserübung, Planer-Dokumenter-Kort

Websider:
https://bornholms-lufthavn.dk/Lufthavn/Lufthavnens-historie (03-08-2021)
https://www.sa.dk/da/web-exhibition/9-april-1940-invasionen/ (03-08-2021)
https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2015/04/politiinberetning-9-4-1940-aalborg.pdf (03-08-2021)