Stockholmsarkivet

Rigsarkivet indeholder en samling af dansker efterretningsrapportet, bestående af det såkaldte “Stockholmsarkiv”. Stockholmsarkivet bygger på oplysninger indsamlet af lokale meddelere rundt omkring i landet, som løbende fulgte og indberettede udviklingen ved de tyske militære anlæg, og blev organiseret af officerer fra hærens og marinens efterretningssektioner. Oplysningerne blev via Stockholm sendt til England, til brug for den engelske efterretningstjeneste – rapporterne var ofte håndskrevne, og blev sendt til København, hvor de blev bearbejdet, og sendt videre til Stockholm. Efter krigen blev materialet i Stockholm, sendt tilbage til København, hvor det efterhånden fik navnet “Stokholmsarkivet”.

Denne side indeholder en oversigt over de oplysninger der findes i Stockholmsarkivet om Rye flyveplads.

Salten Langsø Flyveplads

Beliggenhed:
Ca. 18 km vest for Skanderborg og 14 km SSØ for Silkeborg.
Pladsen nordlige side støder direkte op til Salten Langsø.
56°03’30” N, 9°38’30”Ø

Højde over havet:
Ca. 30 m

Overflade:
Jævn og græsklædt. Terrænet falder svagt mod V. og SV.

Form og størrelse:
Der er foretaget en del anlæg og ændringer af tyskerne dog hovedsageligt i terrænet øst for østlige begrænsning af det gamle areal (1). Der er næppe sket større forandringer med hensyn til start- og landingslængde som tidligere var 750 m N-S; 850 m NØ-SV; 1000 m Ø-V og 850 m SØ-SV.

Anvendelse:
Før krigen brugt af ejeren, forhenværende minister Gunnar Larsen, som privat plads; endvidere anvendt af D.D.L. som flyveplads på ruten Aalborg-Hamburg. Tyskerne har kun anvendt den i begyndelsen af krigen. Den har været bombet en enkelt gang af englænderne. Kan tage indtil middeltunge fartøjer.

Bygninger:
I nordøstlige hjørne ligger en mindre hangar. Desuden ligger der et antal bygninger i det omdannede terræn øst for den gamle øst grænse (2).

15. december 1943
Det må her erindres, at der allerede før de seneste militære begivenheder allerede var meget betydelige lagre af bomber, i hvert fald i skovene om flyvepladsen ved Rye (3).

27. januar 1944
Flyvepladsen bruges foruden til persontrafik til svæveflyveplads. Her får de unge flyvere en foruddannelse i svæveflyvning. Kommandant er en Major v. Sletten (4). Flyvepladsens styrke er ca. 70 mand i flyveruniformer med røde og gule mærker. Mange af dem taler dansk. Ved flyvepladsen findes desuden en “Lehrgang” for alle våben. Her får 150-200 mand ad gangen (sidst cyklister) et 14 dages kursus, hovedsageligt i sport.

Ultimo marts 1944
Standort Flughorst Alten Rye. Feldpost nr. 19026 (5). Major v. Sletten (4). Ca. 100 mand uddannes i svæveflyvning. Ingen flyvemaskiner. 4 svæveplaner. Hangarer er under opførelse (6).

Slut april 1944
Rye flyveplads bruges normalt kun til mellemlandingsplads.

8. juli 1944
Bevogtningen af flyvepladsen foretages af “danske” i tysk flyveruniform uden måger. “Danskerne” er unge mænd fra egnen.

18. februar 1945
Til Rye flyveplads er ankommet en mængde stålrør, 3-4 meter lange og 50-60 cm i diameter (7).

14. marts 1945
På flyvepladsen ca. 100 mand/W.L. – samt ca. 150 rekonvalescenter. Der har gået rygter om, at der på Ry flyveplads skulle findes et nyt italiensk hemmeligt våben, der hedder “Fascas” eller noget lignende. Det er nogle jernrør – tidligere omtalt – der skulle sættes bag i flyvende bomber, som efter udskydningen skulle følge jordoverfladen de første 300 km for derefter at søge op i større højde. Ovenstående lyder mærkeligt. Vores første undersøgelse har givet det resultat, at vi må fastslå, at rygtet ikke er rigtigt. Vi skal fortsat have opmærksomheden henledt på spørgsmålet og straks rapportere såfremt, der forekommer noget nyt (8).

Noter

(1)
Her tænkes der formodentlig på området, hvor der i dag er parkeringsplads.

(2)
Der tænkes sandsynligvis på sommerhusområdet, hvor der stadig er fundamenter efter barakker og den originale Bauleitung stadig findes. Mærkeligt nok nævnes der ikke noget om de øvrige barakker på pladsen.

(3)
Langs betonvejen var der bygget 10 barakker, der blev brugt til opbevaring af ammunition, bl.a. bomber.

(4)
Her er der den lille stavefejl. Kommandantens rigtige navn er: Major Eduard v. Stetten.

(5)
En anden lille skrivefejl. Det korrekte feldpostnummer er: 19206

(6)
Felthangarer øst for pladsen.

(7)
Til sammenligning havde en mini-ubåd af typen Marder en diameter på 53 cm, og havde en længde på 8,3 m. Disse rør kan dermed have tilknytning til de vedholdende rygter om, at der blev produceret mini-ubåde på flyvepladsen i den sidste del af krigen.

(8)
Det hele lyder meget fantasifuldt, og konklusionen er da også, at det ikke er rigtigt.

Nedenstående kort er lavet på baggrund af tegning fra Stockholmsarkivet:

Det er værd at bemærke, at ovenstående er baseret på oplysninger indsamlet i det skjulte, og alle oplysningerne er derfor ikke nødvendigvis korrekte.

Læs mere om de engelske efterretningsoplysninger om Rye her.

Tak til Jørn Junker.