I slutningen af 1930’erne var Hærens Flyvertropper tvunget til at benytte de allerede eksisterende flyvepladser rundt om i landet, men man ønskede yderligere muligheder for at sprede styrkerne i tilfælde af en mobilisering.
Chefen for Flyvertropperne Oberst C. C. J. Førslev anmodede derfor i januar 1939 om lov til at erhverve egnede arealer, så man kunne anlægge et antal feltflyvepladser. Generalkommandoen valgte dog ikke at anbefale denne løsning, pga. hensynet til højere prioriterede udgifter. I stedet anbefalede man overfor Krigsministeriet, at man fortsat benyttede sig af de eksisterende civile og militære pladser. Man regnede med at det voksende antal civile flyveplader ville kunne løse Hærens problem.

Flyvertropperne gik derfor i gang med at undersøge, hvilke pladser der ville kunne benyttes. Den 29. august 1939 blev der indsendt et forslag til Krigsministeriet, hvori der blev redegjort for, hvilke pladser man havde fundet egnede, og hvad der var nødvendigt for at kunne anvende de pågældende pladser. Ifølge redegørelsen blev der udpeget fire pladser i Jylland og fire på Sjælland. I Jylland var det Havhus ved Jelling, Aakær syd for Odder, Salten Langsø ved Rye og Tjele ved Viborg. På Sjælland var der tale om Karup ved Ringsted, Prøvegaard, Assendrup og Tybjerg alle ved Haslev.

For Rye flyveplads vedkommende skønnede man, at der for at gøre pladsen klar til brug for flyvertropperne var nødvendigt med 70 mand en enkelt dag, men derudover var ingen nævneværdig forberedelse nødvendig. I brevet fra den 29. august blev der anmodet om bemyndigelse til at kontakte de pågældende ejere.

I foråret 1940 var Hærens Flyvertropper stadig placeret i Værløse, også de to jyske eskadriller (2. og 5. Eskadrille), men den 8. april beordrede Generalkommandoen at deployeringspladserne blev gjort klar til evt. brug i tilfælde af, at der blev givet ordre til spredning af flyene. I denne forbindelse blev chefen for Jydske Flyverafdeling beordret til Jylland for at melde sig hos Jydske Division, og forberede en deployering af 2. og 5. Eskadrille til de nævnte jyske pladser. Om eftermiddagen 8. april havde Chefen for Hærens Flyvertropper et møde med Generalkommandoen, hvor han foreslog at samtlige fly blev flyttet til deployeringspladserne. Men det blev på mødet præciseret, at det ifølge et direktiv fra regeringen ikke var tilladt at foretage troppeforskydninger, og derfor blev flyene på Værløse, hvor de den følgende dag blev angrebet af tyske Luftwaffe.

Som det fremgår at det ovenstående, var det altså tæt på, at Rye flyveplads ville have spillet en aktiv rolle i forbindelse med forsvaret den 9. april 1940. Det ville i så fald ikke have været første gang, at pladsen blev besøgt af Hærens Flyvertropper. Både i ’38 og ’39 havde Flyvertropperne besøgt Rye.

Den 22. september 1938 landede 17 maskiner fra Hærens Flyvertropper, hvor de fik påfyldt benzin, og derefter lettede igen med 10 minutters mellemrum. Eskadrillen var på en tur rundt for bl.a. at lære landet at kende og få den sidste afpudsning inden endt uddannelse. Forinden havde de besøgt Esbjerg, Aalborg og Skagen. Efter besøget i Rye fløj de tilbage til Værløse. Med på turen var bl.a. 14 flyverelever og 4 observatørelever. Observatøreleverne fløj i “Den flyvende skolestue” en de Havilland D.H. 84 Dragon, mens resten fløj i O-maskiner og de Havilland D.H. 82 Tiger Moth.

I dagene fra den 19. til den 24. juni 1939 var Jylland rammen om den hidtil største militære flyveøvelse i Danmark med 30-40 maskiner. I denne forbindelse blev Rye flyveplads base for tre fly samt staben, med de Havilland D.H. 90 Dragonfly (reg. S-24) og Gloster Gauntlet. Alle meldinger om øvelsens forløb blev altså rapporteret til Rye. Om formålet med øvelsen udtaler Oberstløjtnant Tage Andersen, chef for Jydske Flyvertropper: “…Det, det går ud på, er i korthed at søge at bibringe Hærens flyvere og observatører grundigt kendskab til Jylland, således at de – om den tunge time skulde slå – er velorienterede med hensyn til hele vort lands struktur” – en viden der, som det senere skulle vise sig, ikke blev brug for.

Efter krigen blev der nedsat det såkaldte Birksted udvalg, som skulle gennemgå de krav, der måtte stilles til de kommende danske flystyrker. Ifølge Jørgen Nielsen’s beretning om Rom flyveplads (hent) indgik Rye i overvejelserne angående placering af skolen for hærens flyveruddannelse. Senere nævnes at den af Hæren ønskede flyveskole på Ry flyveplads måtte opgives, idet Forsvarskommandoen så sig nødsaget til at placere al grundskoleuddannelse af flyvere på Marinens Flyveskole på Aunø.

Ovenstående er ikke underbygget med konkrete beviser, men er ikke desto mindre ganske interessant. Ifølge et notat vedr. besøg på de af tyskerne brugte flyvepladser, besøgte hverken Hærens Flyvertropper eller Marinens Flyvevæsen Rye efter krigen. Det er derfor tvivlsomt, at der har været planer om at placere Hærens Flyveskole på Rye.