I 1938 barslede Det Danske Luftfartselskab (DDL) med planer om at udvide det indenlandske rutenet. Disse planer indebar en rute ned gennem Jylland til Hamburg. Oprindeligt var Århus med i planerne, men da Århus på det tidspunkt ikke rådede over en flyveplads, blev det til et afslag fra Århus. Dette afslag havde nær ødelagt planerne, men de blev reddet da man besluttede at mellemlande ved Silkeborg i stedet for. Fokker F.XII som blev brugt til flyvningerne i 1938 havde en rækkevidde på 1200-1400 km, så valget af mellemlanding på Rye flyveplads havde altså intet at gøre med flyet rækkevidde.

Flyvepladsen ved Silkeborg var Rye flyveplads, som altså i DDL regi kom til at hedde “Silkeborg”. Dette krævede dog forbedringer af pladsen, bl.a. ved etablering af telefonledninger, opstilling af hegn og udvidelse af pladsen, som blev tromlet, planeret og overfladebehandlet, så den kom til at måle 7-800 meter på alle sider. På selve pladsen blev der udlagt en stor hvid cirkel, som markerede pladsens midte, og fungerede som landkending.

Herefter var pladsen klar til at modtage de første trafikflyvemaskiner den 1. juni 1938. Der blev dog kun foretaget landing, hvis der var tilmeldt passagerer eller gods. Bakkerne omkring flyvepladsen danner nærmest en gryde, som det i usigtbar vejr kunne være farligt at lande i. Der måtte derfor ikke landes hvis skyhøjden var under 200 meter.

Den uofficielle indvielse fandt allerede sted den 30. maj, idet en af DDL’s Fokker F.XII, som skulle beflyve ruten, mellemlandede på pladsen efter at have deltaget i åbningen af den nye lufthavn i Aalborg den foregående dag. Forinden havde DDL besøgt pladsen med en Fokker F.VII for at godkende pladsen til landing med Fokker F.XII. Midt i maj blev der desuden udført tilsyn af Luftfartstilsynet, som godkendte den til passagertrafik.

Ruten omfattede København, Aalborg, Silkeborg, Esbjerg og Hamburg, og blev befløjet af Fokker F. XII. For at komme med flyet skulle man give telefonisk besked til enten Aalborg eller Esbjerg, for at gøre piloten opmærksom på at der skulle foretages landing. Alternativt kunne der gives besked via radio, hvis flyet allerede var i luften. Fra København var der afgang klokken 8.30 med ankomst til Silkeborg klokken 10.50. Den modsatte vej var der afgang fra Hamburg klokken 14.30 fra Hamburg med ankomst til Silkeborg klokken 16.35. Der var altså to daglige afgange fra Silkeborg. Fartplanen for ’38 sæsonen ses på ovenstående grafik.

Klokken 11 onsdag den 1. juni landede rutemaskinen “Kronprinsesse Ingrid” fra Aalborg på pladsen til stor jubel fra 6-800 mennesker, der havde taget opstilling for at overvære den første officielle landing. Dermed var Rye flyveplads officielt åbnet for indenrigs trafik. Efter landingen blev der holdt en kort reception i hangaren for passagerne og egnens “spidser”, hvor Gunnar Larsen bød på champagne. Efter et kort ophold på 10 minutter satte maskinen kursen mod Esbjerg, igen til stor jubel fra de tilstedeværende.
Også da flyet vendte tilbage fra Hamburg klokken 16.45, var pladsen godt besøgt af mange nysgerrige lokale.

Den nye luftrute blev hurtigt en stor succes, og billetsalget til og fra Silkeborg flyveplads oversteg forventningerne. Det var dog ikke lutter idyl det hele. Allerede den 6. juni 1938 indtraf den første, og så vidt vides den eneste, ulykke på pladsen. Efter “Merkurs” ankomst til pladsen om eftermiddagen fra Esbjerg, gik flyet på næsen. Uheldet skete efter landingen, da flyet var på vej hen til hangaren. Under et sving kom højre hjul ud i løst sand og sad fast. Dette pludselige stop bevirkede, at maskinen gik på næsen. Heldigvis var der ingen passagerer med flyet, og ingen mennesker kom noget til.

De ventende passagerer blev på DDL’s regning kørt til Aalborg, hvor de sammen med passagererne herfra blev hentet i et fly fra København. Eneste materielle skade var en bøjet midterpropel. Vha. kran- og stigevogn fra Zonen i Århus blev maskinen rettet op igen.

I forbindelse med åbning af nye flyveruter var det populært, at sende specielle luftpost kuverter for at markere begivenheden.