Viggo Sylvest Jensen startede i 1936 med at fotografere gårde og landbrug rundt i landet fra luften, og solgte efterfølgende billederne til gårdejerne. På et tidspunkt blev flygtningelejren på Rye flyveplads også fotograferet, og billederne kan i dag ses via Danmark set fra luften – før Google.

Desværre er det ikke præcist angivet, hvornår billederne er fra, men billederne giver et glimmerende indtryk af flygtningelejrens størrelse, så de fortjener en separat side her på ryeflyeplads.dk
Ifølge Horsens Folkeblad den 13. februar 1947 nedbrændte “betonvagten” til grunden dagen før, altså den 12. februar. Horsens Avis skrev den 4. december 1946, at efter opsætning af yderligere pigtrådsspærringer i flygtningelejren er afsluttet, er kørsel på sognevejen gennem lejren blevet frigivet, således at man ikke længere skal have passerseddel. Betonvagten ses tydeligt på flere af billederne, se afsnit om orange markering, og der ses ingen pigtrådhegn langs vejen. Billederne må derfor stamme fra periode mellem oprettelsen af kirkegården, som også ses på flere af billederne (se afsnit om orange markering), i påsken 1946 og december 1946.

Serien fra Sylvest Jensen Luftfotos indeholder 8 luftfotos, som parvis dækker det samme område. De fire udsnit er illustreret på nedenstående kort med rød, blå, grøn og orange markering.

Rød markering

Luftfotoet fra Sylvest Jensen fra det røde kortudsnit ses herunder. Nummerne beskrives under billedet. De røde markeringer viser de bygninger, som blev opført af tyskerne under besættelsen. Bygninger uden kendt tilknytning til flyvepladsen eller flygtningelejren har ikke fået et nummer.

1:
Her lå under besættelse en standard tysk barakgruppe, med to beboelsesbarakker og en vaskebark i midten. På et tysk luftfoto fra april 1944 fremgår det, at den ene af de to beboelsesbarakker er fjernet, og dette luftfoto af flygtningelejren viser, at de sidste rester også er fjernet.

2:
Det tyske luftfoto fra april 1944 er ikke særlig tydelige i dette område, men der ser ud til kun at ligge én barak. De øvrige der ses i dette område, hvor infirmeriet var placeret, må derfor formodes at være opført efter befrielsen.

3:
Nordvagten kan svagt anes på lufttfotos fra maj 1944 og februar 1945. På den sydlige del af krydset ses tydeligt en bom.

Nordvagten ses tydeligt på nedenstående maleri af G. Lossau (via Annette Jakobsens private samling).

4:
Bygningen har formodentlig været anvendt til en form for lager, men den præcise anvendelse er ukendt.

5:
Denne originale tyske barak findes som den eneste stadig i området.

6:
Her lå en enkelt tysk barak, hvoraf fundamenterne stadig kan ses i dag.

7:
Mindre bygning med ukendt anvendelse, ses på engelske luftfotos fra maj 1944 og februar 1945.

8:
Typisk tysk barkgruppe med to barakker og en vaskebarak (nr. 9). Barakken i midten blev opført efter befrielsen til flygtningelejren.

9:
I forbindelse med de tyske barakker lå der typisk en lille vaskebarak. Fundamentet til denne kan stadig ses i dag. Barakken umiddelbart foran er opført efter befrielsen til brug i flygtningelejren. På kortet over flygtningelejren er vaskebarakkerne angivet med et “v” efter nummeret.

10:
Til mange af de tyske barakker var der tilknyttet et vandværk. Taget af det nedgravede vandværk kan lige anes til venstre i billedet, tilsyneladende med en skorsten, til venstre for vaskebarakken (nr. 9).

11:
Det oprindelige hus på Engvej 15 er i dag erstattet af et moderne hus, men ifølge en tidligere salgsopstilling blev det oprindelige hus opført i 1938. På tysk kort og dokument på rigsarkivet, der referere til besættelsestiden, benævens denne bygning Bauleitung, svarende til byggekontor eller ingeniørkontor. Det var herfra man styrede udbygningen af flyvepladsen, og havde kontakten til de danske entreprenører og andre der var involveret i arbejdet. På kort over flygtningelejren er det benævnt Ing. Kontoret, så bygningen fortsatte i samme funktion før og efter befrielsen.

12:
Det er uvist om denne bygning havde nogen tilknytning til flygtningelejren. Ifølge BBR registret blev huset opført i 1946, men huset ses ikke på kort over flygtningelejren.

13:
På den nordlige side af Salten Å blev der under besættelsen bygget en række betonspærringer, som skulle hjælpe til at regulere trafikken over Salten Å, og stoppe evt. fremtykkende fjendtlige tropper.

14:
Tyskerne byggede under besættelsen en ny bro over Salten Å, idet den gamle fra omkring år 1900 ikke kunne holde til til tunge transporter fra station i Ry til flyvepladsen.

15:
Hele flygtningelejren var omkranset af pigtrådhegn, store dele formodentlig genanvendt fra tiden som flyveplads under besættelsen.

16:
Denne bygning ses tydeligt på engelsk luftfoto fra maj 1944. På nedenstående udsnit af luftfotoet fra Sylvest Jensen ses den i øverste højre hjørne, tydeligvis inden for hegnet.

På nedenstående kortudsnit over flygtningelejren ses bygningen som nr. 73 uden for hegnet, men luftfotoet viser tydeligt, at bygningen lå inden for hegnet.

Blå markering

Luftfotoet fra Sylvest Jensen fra det blå kortudsnit ses herunder. Nummerne beskrives under billedet. De røde markeringer viser de bygninger, som blev opført af tyskerne under besættelsen. De fleste barakker er opført til brug i flygtningelejren, men anvendelsen af de fleste bygninger kendes ikke.

1:
I tilknytning til hangaren opførte tyskerne en brandstation. En forstørrelse af nedenstående foto viser et skilt med teksten “Feuerwehr” og nedenunder den engelske oversættelse “Fire Station“.

2:
Tyskerne overtog Gunnar Larsens hangar fra 1939, hvilket ved befrielsen stadig var den eneste reelle hangar på pladsen.

3:
Forholdsvis tidligt under besættelen tilføjede tyskerne et flyveledertårn til Gunnar Larsens hangar fra 1939. Nedenstående foto viser tydeligt tårnet, som det så ud kort efter befrielsen, og samtidig ses hvordan hangaren er forsøgt sløret som en lille høj.

4:
Det nuværende Hangarhus er bygget ovenpå resterne på den østlige lade (til højre på nedenstående billede). Den vestlige lade brændte under besættelsen.

5:
Denne bygning ses umiddelbart ikke på luftfoto fra juli 1943, men er meget tydelig på luftfoto fra maj 1944.

6:
Cirka midt mellem Nordvagten og Sydvagten fandtes endnu en kontrolpost med bom.

7:
Så vidt vides lå der her en garagebygning til pladsens køretøjer. På et kort dateret 28-10-1940 lå der i umiddelbar nærhed en LKW og PKW garage (last- og personbiler), men denne bygning ses ikke på luftfotos af flygtningelejren, og må derfor være blevet fjernet.

8:
Kommandantur barakken husede den lokale tyske ledelse af de flyvende enheder beliggende ved Brudesø. På luftfotos fra juli 1943 ses en tydelig plads foran barakken, hvor nedenstående parade foregår, men i maj 1944 er denne plads tilsyneladende blevet sløjfet.

9:
Her lå den tyske kostforplejning, som også blev anvendt i forbindelse med flygtningelejren.

10:
Den præcise anvendelse af disse to bygninger er ukendt, men den nære placering til kostforplejningen antyder, at de kan have haft en tilknytning til denne. De ses på luftfotos fra juli 1943.

11:
Typisk tysk barakkompleks med to beboelsesbarakker og en lille vaskebarak i midten. Barakkerne ses tydeligt på luftfotos fra juli 1943. De ses også på kort dateret 28-10-1940.

12:
Tyske radiostation som ses tydeligt på luftfotos fra juli 1943 og engelske efterretninger fra samme år.

13:
Sydvagten kan svagt anes på luftfoto fra maj 1944, og er halvt skjult af træer på luftfotos af flygtningelejren. På et udateret tysk kort er det angivet med betegnelsen “WS” (Wacht Süd).

Sydvagten ses tydeligt på nedenstående maleri af G. Lossau (via Annette Jakobsens private samling).

14:
Bunker für Fliegerhorstkommandant er svær at se på luftfotoet, men den ligger i dette område. Bunkerne var under krigen sløret som en gravhøj, som det fremgår af nedenstående billede. Det er den eneste tilbageværende tyske bunker af denne type i Danmark.

Orange markering

Luftfotoet fra Sylvest Jensen fra det orange kortudsnit ses herunder. Nummerne beskrives under billedet. De røde markeringer viser de bygninger, som blev opført af tyskerne under besættelsen. De fleste barakker er opført til brug i flygtningelejren, men anvendelsen af de fleste bygninger kendes ikke.

1:
Det omfattende system af løbegange og Bauform 201 (Ringstand 58c) bunkere kan lige skimtes i luftfotoets øverste venstre hjørne. Området kaldes på det tyske minekort over området for Heidberg.

2:
Her ligger en lille nedgravet bygning, der formodentlig fungerede som vagtbygning under besættelsen.

3:
Lille vagtbygning opført til flygtningelejren benævnt Betonvagten grundet placeringen ved betonvejen. Umiddelbart bagved ses pigtrådsafspæringen. Ifølge Horsens Folkeblad den 13. februar 1947 nedbrændte denne bygning til grunden dagen før, altså den 12. februar.

4:
Kragsøgård (tidligere Kraglund) – landejendom bygget i 1897, under besættelsen kaldt Rattenburg af tyskerne pga. de mange rotter.

5:
Engelsk luftfoto fra den 30. april 1940 antyder, at der allerede på dette tidspunkt lå en bygning her, vest for Kragsøgård. Bygningen ses tydelig på luftfoto fra juli 1943. Det er derfor uklart, om den blev bygget før eller efter besættelsen, dog ses den ikke på kort dateret 28. oktober 1940.

6:
Det er uklart hvad disse murstensrester præcist har været brugt til, men formentlig en form for beskyttelsesrum. De ses på luftfotos af flygtningelejren, og på nedenstående skyggekort ses tydeligt, hvordan der fra området går en løbegang mod vest langs kanten af skråningen ned mod Blidsø.

7:
Typisk tysk barakgruppe med to beboelsesbarakker i siderne og én vaskebark i midten i nærheden af Blidsø. Bygget allerede i 1940, da de fremgår af kort dateret 28. oktober 1940.

8:
Den lille bygning ved siden af barakgruppen ved Blidsø (nr. 7) ses ikke på engelske luftfotos fra 1943, 44 eller 45, men blev opført til anvendelse i flygtningelejren.

9:
Flak-stilling beliggende på marken øst for Blidsø. Denne Flak-stilling var en del af en gruppe på tre stillinger, men blev inden 1954 pløjet væk. De øvrige to stillinger findes stadig.

10:
De mange løbegange i området ses forholdsvis tydeligt på nedenstående skyggekort. Der er tydeligvis blevet pløjet i dele af området, hvilket har udvisket nogle af dem. Til venstre ses området med 5 Bauform 201 (Ringstand 58c) bunkere.

11:
Dette området syd for rampen benævnes på et engelsk efterretningskort for S.W. Dispersal, dvs. det sydvestlige spredningsområde, altså et område til parkering af fly. På luftfotos af flygtningelejren ses der tydelige indhak i skovkanten, hvor fly kunne parkeres. Ifølge efterretningsoplysningerne var flyverskjulene simple og bestod kun af par af beskyttelsesvægge. Det er muligvis nogle af disse beskyttelsesvægge der ses på billedet.

12:
Området ses også på engelsk luftfoto fra 30. april 1940, så det har formodentlig relation til skovdriften i området.

13:
Flygtningelejren fik sin egen kirkegård i påsken 1946. På billedet ses forholdsvis få grave, så billederne formodes at være taget i løbet af sommeren eller efteråret 1946

Grøn markering

Luftfotoet fra Sylvest Jensen fra det orange kortudsnit ses herunder. Nummerne beskrives under billedet. De røde markeringer viser de bygninger, som blev opført af tyskerne under besættelsen. De fleste barakker er opført til brug i flygtningelejren, men anvendelsen af de fleste bygninger kendes ikke.

1:
Kommandantur barakken husede det lokale tyske hovedkontor beliggende ved Brudesø. På luftfotos fra juli 1943 ses en tydelig plads foran barakken, hvor nedenstående parade foregår, men i maj 1944 er denne plads tilsyneladende blevet sløjfet.

2:
Så vidt vides lå der her en garagebygning til pladsens køretøjer. På et kort dateret 28-10-1940 lå der i umiddelbar nærhed en LKW og PKW garage (last- og personbiler), men denne bygning ses ikke på luftfotos af flygtningelejren, og må derfor være blevet fjernet. På nedenstående foto ses den tyske opførte bygning øverst. Bygningen i nederste højre hjørne er opført til flygtningelejren.

3:
Tyske radiostation som ses tydeligt på luftfotos fra juli 1943 og engelske efterretninger fra samme år. Radiostationen ses på nedenstående billede beliggende ved kanten af den indhegnede flygtningelejr.

4:
Typisk tysk barakkompleks med to beboelsesbarakker og en lille vaskebarak i midten, beliggende tæt på kostforplejningen. Barakkerne ses tydeligt på luftfotos fra juli 1943. De ses også på kort dateret 28-10-1940.

5:
Her lå den tyske kostforplejning, som også blev anvendt i forbindelse med flygtningelejren.

6:
Den præcise anvendelse af disse to bygninger er ukendt, men den nære placering til kostforplejningen antyder, at de kan have haft en tilknytning til denne. De ses på luftfotos fra juli 1943.

7:
De mange løbegange i området ses forholdsvis tydeligt på nedenstående skyggekort. Der er tydeligvis blevet pløjet i dele af området, hvilket har udvisket nogle af dem. Til venstre ses området med 5 Bauform 201 (Ringstand 58c) bunkere.

8:
På tegning over pladsen dateret 28-10-1940 ligger der her motorhus og køledam. Der har muligvis været tale om en generatorbygning. Der ses tydeligt et indhak i skovkanten på luftfoto fra juli 1944.

9:
På tegning over pladsen dateret 28-10-1940 ligger der her motorhus og køledam. Der har muligvis været tale om en generatorbygning. Bygningen ses tydeligt på luftfoto fra juli 1944.

10:
På et kort over flyvepladsen dateret 28. oktober 1940 kaldes dette Befehlsstellen barak, der fungerede som kontor for flyvepladsens ledelse. Disse kunne i tilfælde af fjendtligt angreb på pladsen flytte aktiviteterne til Gefechtsstand (Befehlsbunker) bunkeren.

11:
Den tildækkede Gefechtsstand (Befehlsbunker) kan lige anes på luftfotos af flygtningelejren. Bunkeren blev bygget i sommeren 1940 som en del af det tidligere byggeprogram i Danmark, og er den største tyske bunker beliggende på Rye flyveplads. I alt blev der bygget 8 bunkere af denne type i Danmark.

12:
Engelsk luftfoto fra den 30. april 1940 antyder, at der allerede på dette tidspunkt lå en bygning her, vest for Kragsøgård. Bygningen ses tydelig på luftfoto fra juli 1943. Det er derfor uklart, om den blev bygget før eller efter besættelsen, dog ses den ikke på kort dateret 28. oktober 1940.

13:
Betonvejen ses tydeligt på nedenstående udsnit af luftfoto af flygtningelejren. Nederst til højre ses rampen, og derfra går vejen videre ud forbi Betonvagten og ud i skoven.

Kilder

Arkiver:
Ry Lokalarkiv

Bøger:
Indad vundet – Tre slægter ved Salten Langsø 1898 – 1998
German Military Dictionary, War Department Technical Manual TM 30-506, 1944

Personer:
Annette Jakobsen
Jørn Junker

Websider:
https://www.boliga.dk/ (22-08-2021)
https://bbr.dk/se-bbr-oplysninger (22-08-2021)
http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/#zoom=16&lat=56.05648071516922&lng=9.678461551666262 (24-08-2021)
https://kortviseren.dk/index.html?p=541761.51,6212485.35,6.1607&k=world;skygge2014 (02-09-2021)