Splitterschutzstollen

Sydøst for Blidsø ligger der nogle mystiske fundamenter, i hvert fald tre stk., som ingen endnu har kunne give en endegyldig forklaring på, idet det er nogle meget specielle buede vægge. Ved at lave murene med buer, bliver væggen meget mere modstandsdygtig overfor trykket fra jorden på ydersiden. Bølgeformen gør dermed muren selvbærende og modstandsdygtig overfor et meget større jordtryk end ellers.

På luftfoto af flygtningelejren ses murstenskonstruktionerne til venstre for barakkerne ved Blidsø. Udsnit af Sylvest Jensen Luftfoto via Det Kgl. Bibliotek.

På ovenstående luftfoto af flygtningelejren ses barakgruppen ved Blidsø, og til venstre herfor ses de buede murstensvægge. Der ser ikke ud til, at der har lagt nogen bygning ovenpå, så de må have haft en selvstændig funktion.

Formodentlig Luftschutzbunker til beskyttelse af personel mod angreb.

Det må dog formodes, at de også stammer fra besættelsen. Det fremgår tydeligt af engelske luftfotos, at der mellem den 21. juli 1943 og den 7. maj 1944 er blev ryddet en del skov netop i dette område, og der er tilsyneladende også lavet en del gravearbejde, bl.a. i form af løbegange. Der findes dels løbegange langs skrænten ned mod Blidsø, og dels en løbegang der går over mod tre Flak stillinger.

Formodentlig Luftschutzbunker til beskyttelse af personel mod angreb.

I litteratur om flyvepladserne ved Aalborg nævnes nogle Luftschutzbunker af typen Splitterschutzstollen el. Splitter-schutzgraben, hvilket er nedgravede træbunkers dækket med jord. Disse skulle yde beskyttelse mod granatsplinter, men ikke direkte træffere. Bunkeren havde to indgange og en samlet længde på 16 meter. Den indvendige gang på 12 meter havde en enkelt langsgående bænk. Gangen var omkring 1 meter bred.

Splitterschutzstollen fra flyvepladserne ved Aalborg.

At dømme efter resterne på Rye, kan der meget vel være tale om et anlæg af samme type, blot udført i mursten i stedet for træ. I Aalborg var de primært placeret i nærheden af barakker, og det faktum at der også på Rye lå nogle barakker i nærheden tyder yderligere på, at det er samme type som i Aalborg.

Oprindeligt fortalte teksten til nedenstående to billeder, at der er tale om en skydeøvelse med Hjemmeværnet i 1952, muligvis i Borris. Ved nærmere undersøgelse står det dog klart, at billedet stammer fra Rye flyveplads. Murstenskonstruktionen i forgrunden er identisk med konstruktion der omtales på denne side. Man kan se, at hjørnet på den højre mur er revnet, og der passer ganske godt med at dette stykke mangler i dag. Desuden er formen på bakken i baggrunden identisk med Sukkertoppen. I dag er området vokset til med høje træer, så det kan være svært at se helt over til Sukkertoppen.

Hjemmeværnsøvelse ved Rye flyveplads i 1952. Byarkivet i Horsens ©

Det vides ikke, om der er tale om en skydeøvelser eller en ganske almindelig øvelse. Hjemmeværnet overtog dog skydebanen som tyskerne havde anlagt, og udbyggede denne med de konstruktioner der ses i dag, så hjemmeværnet har udført skydninger i området.

Hjemmeværnsøvelse ved Rye flyveplads i 1952. Byarkivet i Horsens ©

Under alle omstændigheder er billedet med til at vise, at området også havde en praktisk betydning, efter de sidste flygtninge havde forladt stedet. Samtidig er billederne med til at fortælle en del af pladsens historie, som sjældent omtales.