Hangaren, som Gunnar Larsen opførte i 1939, til erstatning af den oprindelige, var den eneste hangar på pladsen inden besættelsen. Tyskerne lavede enkelte udbygninger af hangaren, bl.a. tilføjede de et flyveledertårn, men Gunnar Larsens hangar forblev den eneste egentlige hangar. Denne hangar kunne ikke yde nogen beskyttelse af flyene, i tilfælde af et fjendtlig angreb fra luften, så der var brug for et supplement til beskyttelse af eventuelle fly stationeret på pladsen.

På den østlige side af Gl. Ryevej, blev der i løbet af besættelsen, i et ca. 800 meter langt bælte anlagt 18 voldanlæg til parkering af fly. Disse såkaldte felthangarer bestod af en hesteskoformet vold, med et indhak i enden beregnet til flyets hale. Bag hver felthangar fandtes tre udgravninger, der blev anvendt til henholdsvis mandskab, ammunition og brændstof/olie. Ved enkelte af de bedst bevarede felthangarer kan disse udgravninger stadig ses i dag.

Nedenstående billede viser et udsnit af overstående, med en markering af de mest markante felthangarer i området.

Nedenstående skyggekort viser placering af felthangarer i området nord for Ny Vissingkloster baseret på skyggekort, historiske luftfotos og egne observationer. Ny Vissingkloster er placeret nederst i midten, vist med blå cirkel. Bemærk hvordan specielt de vestlige er åbne mod forskellige retninger, for at miniminere tabene ved et eventuelt fjendtligt angreb fra luften.

Et engelsk efterretningskort benævner dette område “East Dispersal”, dvs. det østlige spredningsområde. Hermed forstås et område til parkering af fly, hvor de er beskyttet mod et eventuelt fjendtligt luftangreb. Denne beskyttelse ydes normalt vha. jordvolde.

Øjenvidne beretninger indsamlet af Jørgen Nielsen, Maribo, fortæller interessante detaljer om felthangarerne med svellevej og grønne net til at skjule flyvemaskinerne (bemærk at der bruges betegnelsen flyverskjul – den korrekte betegnelse er felthangar).

Jørgen Nielsen (Ry Lokalarkiv, A676)

“Der har aldrig været andre hangarer end den som Gunnar Larsen havde til sin private maskine før krigen. De flyverskjul som var her, var anlagt i kanten af granplantagen, hvor der var ryddet en plads i flyets bredde og længde, ved begge sider var der en jordvold og en svellevej førte ind til skjulet. Det hele var kamufleret, der var store grønne net til at trække over maskinerne og svellerne var malet grønne. Der var mange af disse flyverskjul, og jeg tror, at mange kan ses endnu”.

Flere af de felthangarer der ligger tættest på Gl. Ryevej, nærmest flyvepladsen, er stadig forholdsvis velbevarede, mens mange af de østligste næsten er forsvundet pga. af skovbrug og pløjning i området. Sporerne efter dem ses dog forholdsvis tydeligt på skyggekort (baseret på LIDAR-optagelser). Undersøgelse af skyggekort viser en langt større udbredelse af området med felthangarer end hidtil antaget, og ved hjælp af dette, kan der med nogenlunde sikkerhed identificeres 18 felthangarer. Skyggekortet viser tydeligt, hvordan der i forbindelse med skovbrug er blevet pløjet i området, hvilket har udvisket mange af voldene fra de østligste felthangarer. De kan dog identificeres ved at sammenholde luftfotos fra 1944 og 1954 med skyggekortet.

Flere af de østligste felthangarer ligger i dag på åben mark, med en sti lige på den anden side af hegnet, men uden skyggekortet er det meget svært at erkende dem i terrænet.

På engelsk luftfoto fra juli 1944 kan flere af felthangarerne identificeres, men en del af dem har formodentlig være dækket af sløringsnet, for at holde dem og eventuelle fly skjult. Det ses, at området nord for felthangarerne under besættelsen ikke var tilplantet, således flyene kunne komme fra selve flyvepladsen over til felthangarerne. Tysk luftfoto fra 1944 viser et tydeligt lyst nord-syd gående bælte umiddelbart vest for de felthangarer der ligger tættest på selve flyvepladsen. Dette har formodentlig været en primitiv rullebane, så flyene kunne køre mellem flyvefeltet og felthangarerne.

Dimensionerne på felthangarerne ca. 30 x 25 meter.

Til sammenligning havde Messerschmitt Bf 109 og 110 følgende dimensioner (længde x vingefang):

Bf 109 (E-7): 8,74 x 9,86 meter
Bf 110 (C-4): 12,65 x 16,27 meter

I området findes en række zig-zag formede løbegange, hvoraf flere er ganske velbevarede. Zig-zag formen skulle yde beskyttelse i tilfælde af fjendtlig angreb fra luften eller artilleri, således at retningsændringerne kunne reducere virkningen af nedslag og trykbølge af sprængningen.

Nedenstående luftfoto fra 1968 viser tydelige indhak i skovkanten, hvor der er felthangarer. På dette tidspunkt er der plantet skov nord for området.

Luftfotos viser, at det meste af skoven ved de østlige felthangarer var fældet i 1985. Allerede i 1972 var de forreste rækker af træer ud mod stien fældet, og i 1985 ses der tydelige tegn på pløjning i området. Nedenstående luftfoto fra 1992 viser, at de fleste træer i området på dette tidspunkt er fældet.

Nedenstående felthangar er næsten fuldstændig forsvundet, og kun ved hjælp af de gamle luftfotos og skyggekort, kan der med nogenlunde sikkerhed placeres en felthangar her.

Naturstyrelsen oplysninger om området kan ses her.

Kilder

Websider:
https://kortviseren.dk/index.html?p=543550.36,6212230.5,2.7003&k=world;skygge2014 (07-09-2021)
https://map.krak.dk/?c=56.052754,9.694405&z=16&l=historic (07-09-2021)
http://geomidt.flyfotoarkivet.dk/ (07-09-2021)
http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/#zoom=17&lat=56.055848689241614&lng=9.675843715667726 (07-09-2021)
https://historiskekort.dk/ (15-01-2022)