Flyverskjul ved Ny Vissingkloster

På den anden side af vejen mod Sdr. Vissing, inde i skoven, ligger nogle tydelige voldanlæg, som var beregnet til parkering af fly. I et område, der måler ca. 100 x 500 meter, ligger der minimum seks af disse anlæg. De fleste er stadigt velbevarede, mens enkelte er hårdt mærket af tidens tand, og skovbruget i området. Der kan meget vel være flere, end de nævnte seks, skjult af skoven. Et enkelt sted, i den sydøstlige del af området findes en grøft, som kan have været en del af et løbegangssystem. I et smalt bånd ned mod Ny Vissingkloster var der placeret yderligere to flyverskjul, men der er intet tilbage af disse i dag. Desuden lå der tilsyneladende et flyversjkul ca. 250 m vest for Ny Vissingkloster.

Kort- og Matrikelstyrelsen

Ovenstående luftfoto fra maj 1954 viser et område øst for flyvepladsen, som i dag for en stor dels vedkommende er vokset til med skov. På billedet ses tydeligt mindst fem flyverskjul med jordvolde. Den sjette (i den nederste cirkel) er noget utydelig, og det er ikke helt sikkert at dette er et flyverskjul.

Læg også mærke til den tydelige zig-zag formede løbegang i den øverste højre fjerdedel af billedet, som er forholdsvis kort idet den ikke fortsætter længere væk. De to nederste flyverskjul på billedet eksisterer ikke i dag, mens de øvrige stadig kan ses i skoven.

Volde fra felthangar.

Bag hvert flyverskjul findes tre udgravninger, der blev anvendt til henholdsvis mandskab, ammunition og brændstof/olie. På et engelsk efterretningskort benævnes dette område “East Dispersal”, dvs. det østlige spredningsområde. Hermed forstås et område til parkering af fly, hvor de er beskyttet mod et eventuelt fjendtligt luftangreb. Denne beskyttelse ydes normalt vha. jordvolde.

En af de mest velbevarede flyverskjul (2021).

Gunnar Larsens hangar fra 1939 var den eneste reelle hangar på pladsen, og det er derfor ikke underligt, at der har været behov for et supplement, og i tilfælde af angreb på pladsen ville hangaren heller ikke kunne yde nogen beskyttelse for flyene.

Skitse af flyverskjul. Indhakket er beregnet til flyets hale.

Skitse af felthangar.

Dimensionerne er ca. 30 x 25 meter.

Til sammenligning havde Messerschmitt Bf 109 og 110 følgende dimensioner (længde x vingefang):

Bf 109 (E-7): 8,74 x 9,86 meter
Bf 110 (C-4): 12,65 x 16,27 meter

Østlige område – Update 2021

Undersøgelse af skyggekort viser en langt større udbredelse af området med flyverskjul. Ved hjælp af skyggekort kan der med nogenlunde sikkerhed identificeres 16-18 flyverskjul. Skyggekortet viser tydeligt, hvordan der i forbindelse med skovbrug er blevet pløjet i området, hvilket har udvisket mange af sporerne af de østligste flyverskjul (rød markering herunder). De kan dog identificeres ved at sammenholde luftfotos fra 1944 og 1954 med skyggekortet.

Minimum 16 flyverskjul kan identificeres ved hjælp af skyggekort. I den røde markering findes der rester af 6 flyverskjul, som dog er meget medtaget af pløjning i området. Kortudsnit: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering via Kortviseren.dk

De fleste af disse flyverskjul ligger i dag på åben mark, med en sti lige på den anden side af hegnet, men uden skyggekortet er det meget svært at erkende dem i terrænet.

Her er voldene fra flyverskjulet stadig forholdsvis tydelige, men kan nemt overses, hvis det ikke var for skyggekortet. Panoramabillede 2021.
Samme billede som ovenstående, men med placeringen af flyverskjul markeret med rødt. Panoramabillede 2021.

Nedenstående flyverskjul er næsten fuldstændig forsvundet, og kun ved hjælp af de gamle luftfotos og skyggekort, kan der med nogenlunde sikkerhed placeres et flyverskjul her.

Kun nogle få ujævnheder kan svagt ses i terrænet her, så det er meget svært at se, at der engang lå et flyverskjul her. Panoramabillede 2021

På engelsk luftfoto fra juli 1944 kan flere af flyverskjulene identificeres, men flere af dem har formodentlig være dækket af sløringsnet, for at holde dem og eventuelle fly skjult. Det ses, at området nord for flyverskjulene under besættelsen ikke var tilplantet, således flyene kunne komme fra selve flyvepladsen over til flyverskjulene.

På Luftwaffe luftfoto fra april 1944 kan indhakkene i skovkanten svagt anes. Det ses at området nord for flyverskjulene ikke var tilplantet på dette tidspunkt. Udsnit af Luftwaffe luftfoto via Det Kgl. Bibliotek.

Nedenstående luftfoto fra 1968 viser tydelige indhak i skovkanten, hvor der er flyverskjul. På dette tidspunkt er der plantet skov nord for området.

Luftfoto fra 1968 viser tydelige indhak i skovkanten i området markeret med rødt. Udsnit af RAF luftfoto via Det Kgl. Bibliotek.

Luftfotos viser, at det meste af skoven ved de østlige flyverskjul var fældet i 1985. Allerede i 1972 var de forreste rækker af træer ud mod stien fældet, og i 1985 ses der tydelige tegn på pløjning i området. Nedenstående luftfoto fra 1992 viser, at de fleste træer i området på dette tidspunkt er fældet.

Luftfoto af samme område i 1992 viser, at dele af skoven er blevet fældet, men der ses stadig små klynger af tæer i nogle af flyverskjulene. Udsnit af Scankort luftfoto via Det Kgl. Bibliotek.
Her kan dele af volden fra flyverskjulet ses mellem træerne (2021).
Det mest velbevarede flyverskjul, men svær at se på billeder (2021).

Nedenstående skyggekort viser placering af flyverskjul i området nord for Ny Vissingkloster baseret på skyggekort, historiske luftfotos og egne observationer. Ny Vissingkloster er placeret nederst i midten, vist med blå cirkel. Bemærk hvordan specielt de vestlige er åbne mod forskellige retninger, for at miniminere tabene ved et eventuelt fjendtligt angreb fra luften.

Flyverskjul ved Ny Vissingkloster baseret på skyggekort og historiske luftfotos. Ny Vissingkloster ligger i den blå cirkel. Kortudsnit: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering via Kortviseren.dk

Øjenvidne beretninger indsamlet af Jørgen Nielsen, Maribo, fortæller interessante detaljer om flyverskjulene med svellevej og grønne net til at skjule flyvemaskinerne.

Jørgen Nielsen (Ry Lokalarkiv, A676)

Der har aldrig været andre hangarer end den som Gunnar Larsen havde til sin private maskine før krigen. De flyverskjul som var her, var anlagt i kanten af granplantagen, hvor der var ryddet en plads i flyets bredde og længde, ved begge sider var der en jordvold og en svellevej førte ind til skjulet. Det hele var kamufleret, der var store grønne net til at trække over maskinerne og svellerne var malet grønne. Der var mange af disse flyverskjul, og jeg tror, at mange kan ses endnu.

I området findes en række zig-zag formede løbegange, hvoraf flere er ganske velbevarede. Zig-zag formen skulle yde beskyttelse i tilfælde af fjendtlig angreb fra luften eller artilleri, således at retningsændringerne kunne reducere virkningen af nedslag og trykbølge af sprængningen.

Eksempel på løbegange i området nord for Ny Vissingkloster (2021).

Naturstyrelsen oplysninger om området kan ses her.

Kilder

Websider:
https://kortviseren.dk/index.html?p=543550.36,6212230.5,2.7003&k=world;skygge2014 (07-09-2021)
https://map.krak.dk/?c=56.052754,9.694405&z=16&l=historic (07-09-2021)
http://geomidt.flyfotoarkivet.dk/ (07-09-2021)
http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/#zoom=17&lat=56.055848689241614&lng=9.675843715667726 (07-09-2021)