Den 6. august 1939 var borgerne i Horsens vidne til en usædvanlig begivenhed. Ved aftenstid gled en mørk silhuet hen over byen i sin søgen efter et sted at lande. Den mørke silhuet var et fransk bombefly at typen Amiot 143, som var på vej fra Paris til Warszawa. Efter en mellemlanding i Amsterdam var flyet på vej til Kastrup, hvor det var ventet ved 18-tiden, men over Danmark løb maskinen ind i et voldsomt uvejr. Flyet forsøgte at gå nord om uvejret, og var helt oppe omkring Hjørring. Uvejret fortsatte nordover, og besætningen besluttede sig derfor til at vende om.
Da alt håb om at nå Kastrup var ude, begyndte man at lede efter et sted at lande. Denne søgen bragte flyet til Horsens, hvor man i 10 minutter kredsede over egnen, inden man besluttede at gå ned på en kornmark ved Bygholm Avlsgård ved 20-tiden. Efter nødlandingen blev der sat vagt ved maskinen, og den fem mand store besætning blev bragt til afhøring hos politiet med tolk fra den katolske kirke i Horsens.
Pga. det voldsomme uvejr var det umuligt at komme i radiokontakt med den franske maskine, og ved 20-tiden begyndte man fra Kastrup at iværksætte en større eftersøgning. Først omkring halv ti fik man meldingen om den vellykkede nødlanding.
Det var meningen, at det franske bombefly, med navnet “Lieutenant Roland”, allerede dagen efter skulle videre til Kastrup, men pga. den bløde mark turde man ikke starte med fuld last og mandskab. Chefen, Løjtnant Henri Debrabant, tog derfor til Rye flyveplads for at besigtige forholdene her. Samtidig blev lasten bragt over på to lastbiler, som kørte lasten til Rye.
Ved middagstid den 7. var man færdig med at tømme flyet, men man manglede en bestemt type olie, som ikke kunne fås i Horsens. Denne måtte i stedet hentes i Esbjerg. Imens man ventede på at olien skulle nå frem, besluttede Løjtnant Debrabant sig til at flyve til Rye flyveplads uden olien. Det regnede imidlertid for meget til at starte fra den ikke særligt velegnede kornmark. I ventetid, imens man ventede på opklaring, skubbede man med hjælp fra 20-30 lokale tilskuere flyet hen til enden af en lang bane, der var blevet ryddet for kornneg.
Kort før klokken 17 klarede vejret op. Motorerne blev sat i gang og efter 300 meter hævede maskinen, med Løjtnant Debrabant og andenpiloten som de eneste ombord, sig fra marken. Turen til Rye foregik ved at følge landevejen pga. det usigtbare vejr, og ca. 10 minutter senere landede maskinen på Rye Flyveplads, hvortil resten af besætningen var transporteret i bil. På Rye flyveplads ventede man på olien fra Esbjerg og fik i øvrigt tanket 1000 liter benzin. Ved ankomsten til Rye kontaktede chefen Kastrup Lufthavn, der kunne melde om kraftigt regnvejr over København. Det blev derfor besluttet at udsætte afgangen fra Rye til næste dags morgen. Natten tilbragte de franske flyvere på Gunnar Larsens gods Højkol.
Den 8. om morgenen, klokken 8.50, lettede den franske maskine fra flyvepladsen ved Salten Langsø med kurs mod Kastrup, efter 1 1⁄2 døgns ufrivilligt ophold i Jylland. Efter benzinpåfyldning i Kastrup begav maskinen sig videre mod Warszawa via Gdynia. Hvad formålet med besøget i Polen har været, melder historien ikke noget om.
Det har muligvis været en eller anden form for støtteerklæring i forbindelse med den nervøse stemning op til starten af Den Anden Verdenskrig, muligvis nedkastning af flyveblade over Tjekkoslovakiet, som var blevet indlemmet i Tyskland. Missionen var af militær karakter, og besætningen videregav derfor ingen oplysninger, kun at der var tale om en officiel visit i Holland, Danmark og Polen.
Selvom flytypen egentlig var forældet i 1939, var den stadigt rygraden i nogle af de franske eskadriller. I begyndelsen af krigen var det flyveblade og ikke bomber, der var at finde i lasten. Først i maj 1940 begyndte man at bruge typen til nedkastning af bomber over Tyskland. Amiot 143 er bedst kendt for en heroisk indsats den 14. maj 1940, hvor de med jagereskorte angreb de stærkt forsvarede broer ved Sedan fra 800 meters højde i dagtimerne. Fire af de angribende fly blev skudt ned, mens resten blev alvorligt beskadiget. Typen blev senere brugt til transport og træning i Vichy-Frankrig. Nogle få blev desuden beslaglagt af tyskerne.
På billederne fra dengang er det muligt at tyde nummeret 118 på kroppen, men det er ikke muligt at læse registreringen under vingen, og i de publicerede lister over Amiot 143 har n°118 ingen kendt registrering. Men ifølge bogen L’Amiot 143 skrevet af Jérôme Ribeiro & Michel Ledet, så havde Amiot 143 no. 118 registreringen (Matricule militaire) E-358, som var påmalet under vingerne – dette nummer ses mere tydeligt på billederne fra Byarkivet i Horsens.
Ifølge “Le Fana de l’Aviation no. 332” blev det i maj 1939 af general Vuillemin, stabschefen for det franske flyvevåben, foreslået at sende 5 og senere 3 grupper af Amiot 143 til Polen, for at bombe de tyske flyvebaser om natten. Chefen for hæren, general Gamelin, var imod disse planer, men accepterede til sidst at lade en enkelt fly fra 34e Escadre tage afsted, via Danmark, til Polen. En undersøgelse vist, at det ville være nødvendigt med jagereskorte, men pga. manglende ressourcer var der ikke midler til dette. Den polske operation, som kun få troede på, blev til sidst droppet.
Tak til Arnaud Prudhomme og Arne Mathiesen for supplerende oplysninger.
Billederne fra Horsens er venligst stillet til rådighed af Byarkivet i Horsens efter aftale med arkivassistent Vibeke Lerche. Billederne har tidligere været bragt i Horsens Folkeblad i august 1939.