Rye flyveplads’ historie går tilbage til 1935, hvor direktøren for cementkoncernen F.L. Smidth & Co. Gunnar Larsen anlagde pladsen nær sit gods “Højkol”. Gunnar Larsen blev senere kendt som minister for offentlige arbejder i Staunings samlingsregering, og han blev senere anklaget for at have samarbejdet med tyskerne under krigen, men frikendt.

Den 3. august 1935 kunne man i Silkeborg Avis læse følgende lille notits, om oprettelsen af flyvepladsen:
En Flyveplads ved Højkol – Direktør Gunnar Larsen, Søn af afd. Dir. Poul Larsen, Højkol, og Direktør for Firmaet F. L. Smidt & Co. har tidligere ladet anlægge en Flyveplads paa Firmaets Arealer ved Cementfabrikkerne ved Aalborg. Han har nu udlagt et Areal paa sin Ejendom Højkol ved Salten Langsø til Brug som Flyveplads. Begge Flyvepladser er synet og godkendt af Statens Luftfartstilsyn, da de fandtes i Overensstemmelse med Ministeriets nye Bestemmelser for Indretning af Lufthavne.

Gunnar Larsen var ikke selv pilot, men havde privatpilot, og lejede fra september 1936 en de Havilland D.H. 87 Hornet Moth (ejet af direktør Christian Thielst), og købte i 1939 en Focke-Wulf Fw 58 Weihe (OY-DYS). Derudover var han en fremtrædende person indenfor dansk flyvning i 30’erne, bl.a. som formand for Det Danske Luftfartselskab (DDL).
Som driftig forretningsmand var han ofte i København, og havde derfor brug for et hurtigt transportmiddel, dels til ham selv men også til de gæster, der besøgte Højkol nord for Salten Langsø. Det faldt derfor naturligt at anlægge en flyveplads i området omkring Højkol. Valget faldt på et sted syd for Salten Langsø, som pga. den sparsomme bevoksning relativt hurtig kunne omdannes til flyveplads.

Efter pladsen var ryddet, blev landingsbanen markeret med røde og hvide skilte, som viste pladsens udstrækning og kunne ses fra stor højde.

Derudover blev der nedgravet en benzintank og opført en lille hangar og et værktøjsskur, hvorefter Rye flyveplads var klar til åbning. Dette var en stor begivenhed for det lille samfund, og flyvepladsen blev hurtigt et yndet udflugtsmål for egnens beboere.

Udover mindre udvidelser på pladsen, skete der ikke store forbedringer i løbet af de følgende par år. I slutning af 30’erne begyndte DDL at interessere sig for oprettelse af indenrigsruter. For at kunne gennemføre de påtænkte planer, måtte DDL forhandle om en garantikapital med de involverede byer. Det drejede sig om Aalborg, Århus, Esbjerg og Odense. Aalborg og Esbjerg var straks villige til at stille den nødvendige kapital til rådighed, mens det blev til et afslag fra både Århus og Odense pga. manglende flyveplads. Afslaget fra Århus havde nær væltet planerne, men for at rede ruten blev det besluttet at mellemlande ved Silkeborg. Gunnar Larsens nære forbindelser til DDL betød, at det blev aftalt, at DDL kunne benytte flyvepladsen ved Salten Langsø; i første omgang som et forsøg idet der ikke fandtes en flyveplads ved Århus.

Kilder

Arkiv:
Rigsarkivet, 1411 Statens Luftfartsvæsen, Statens Luftfartstilsyn