Ikke langt fra området med felthangarer, blev der anlagt en radiostation, hvorfra man kunne have kontakt til fly i luften og andre tyske forlægninger.

Radiostationen er ganske tydelig på luftfotos fra 1944, hvor det ses, at området har været omkranset af en trekantet indhegning. Det ser ud til, at der har været i hvert fald tre bygninger indenfor hegnet – en større kvadratisk bygning i midten, samt to mindre bygninger. Fra radiostationen førte der en lille vej over til barakkerne ved sportspladsen, med forbindelse med landevejen oppe fra Gl. Rye.

På et engelsk efterretningskort er stedet angivet som “Aeradio Station”.

Luftfotos af flygtningelejren viser tydeligt radiostationen i udkanten af lejren med tre master.

I dag er der ikke meget tilbage i området, hvor radiostationen var placeret. Man kan se en del galvaniserede metalbånd, som blev anvendt til at give jordforbindelse evt. via et jordspyd. Derudover er der en del fordybninger i terrænet, som muligvis også stammer fra besættelsen. I mindst en af disse fordybninger er der også noget beton, i form af en lille stolpe. Det ser ud til, at der har været pløjet i området, i forbindelse med skovbruget, hvilket har fjernet de fleste spor.

Følgende er citat fra “LUFTSTØTTEPUNKT ROM – FLUGSTÜTZPUNKT Kdo.3/II ROM” af Jørgen Nielsen: “Selve radiostationen bestod af 3 barakker på cementsokkel, og i den ene var der et nød-elværk samt meget store akkumulatorer. Det var fra den vestligste af barakkerne at man “talte med flyverne” og andre tyske militære radiostationer. Der var konstant en styrke på 20 mand på vagt i radiostationen, og radiotelegrafisterne boede simpelthen i den ene af barakkerne.
…Det var også på radiostationen de såkaldte “Blitzmädel” havde deres plads, og i det hele taget skildrer mine hjemmelsmænd radiostationen som et af de områder, man skulle holde sig fra, hvis man var dansker og helst ville leve i ro og fred med tyskerne.
…Der var altid en soldat på vagt ved indgangen til radiostationens område.
…På Flyvepladsen var oprindeligt 4, men fra efteråret 1943 6 høje radiomaster, som flere af mine meddelere fejlagtigt har troet hørte til pejlestationen, hvilket igen hænger sammen med det ringe kendskab, danskerne havde om radiostationen. De stod på hver sin betonsokkel langt fra radiostationen. Radiomasterne stod nemlig lige indenfor hegnet langs Flyvepladsens nordvestlige grænse. Masterne var firkantede stålgittermaster, der omhyggeligt var malet “røggrå”. De var ca. 10 m høje og hver mast støttedes af 4 stålbarduner. Mellem masterne var der udspændt svagt hængende antennetråde, der stod spændte i frostvejr. Masterne var via jordkabler forbundet med radiostationen og muligvis også med Flugleitung. Naturligvis gættede de danske arbejdere meget på, hvor langt sådan en radiostation kunne række, men turde ikke spørge om det. Blot siger min militære kontaktmand, at Rom Flyveplads radiostation utvivlsomt har kunnet tale med alle fly og alle flyvepladser vest for Storebælt.”

Ovenstående omhandler radiostationen ved den tyske flyveplads ved Rom, syd for Lemvig, men der er god grund til at tro, at den har været meget lig radiostationen på Rye flyveplads.