Hangar

Der er i dag ikke meget tilbage af den hangar, som Gunnar Larsen lod bygge i vinteren 1938-39. Kun selve fundamentet og beton gulvet er synlig. Oprindeligt lå der en meget mindre hangar på pladsen, men efterhånden som pladsen blev mere og mere populær, blev det nødvendigt at bygge en større.

Et kig på et kort over området afslører hurtig stedets funktion. Ikke langt derfra ligger et sommerhus, som meget passende har fået navnet “Hangarhus”. Oprindeligt lå der her en trelænget gård, med navnet “Hangargaard”, der indgik som en naturlig del af flyvepladsen, da denne blev opført. Den vestlige staldbygning brændte under krigen, og “Hangarhus” blev senere opført ovenpå resterne af den østlige lade. Hangaren blev desuden brugt af Luftwaffe under krigen, bl.a. i forbindelse med en brandstation, og de opførte en større bygning øst for Hangargård.

Betongulvet er det tydeligste spor efter den gamle hangar, og de enkelte elementer er tydeligt markeret af det høje græs. Gulvet gennemskæres af to sæt jernskinner, hvorpå sløringen af hangaren kunne skydes til side. På billeder fra 1939 er der ud til, at det støbte betonunderlag havde samme øst/vestlige udbredelse som hangaren. Det resterende betonunderlag, samt skinnerne, er derfor formodentligt lavet under besættelsen.

Hangarens grundplan er ca. 25 x 20 meter, og ifølge “Danish Air Pilot” fra 1939 var den maksimale højde 10 meter. Ifølge et engelsk efterretningskort lå der umiddelbart vest for hangaren en “workshop”, altså et værksted. Resterne heraf er stadigt synlige, ved siden af hangarens fundament.

Venligst udlånt af Egnsarkivet for Ry Kommune v. Ann Kirstin Heide.

De to sidste billeder stammer fra bygningen af hangaren i begyndelsen af 1939. Øverst ses det næsten færdige træskelet, som efterfølgende blev beklædt med bølgeplader. Nederst ses det afsluttende støbearbejde foran hangaren.

Venligst udlånt af Egnsarkivet for Ry Kommune v. Ann Kirstin Heide.