Originalt navn: Gefechtsstand (Befehlsbunker)

Det meste af denne bunker ligger under jorden, så ved første øjekast syner den ikke så stor, som den faktisk er. Den mest markante del af bunkeren er den nordøst vendte indgang. Fra jordniveau fører trapper ned til bunkerens indre. I den modsatte ende findes en mere beskeden trappehals, der ligesom den anden nedgang efterhånden er meget tilgroet.

Bunkeren er en såkaldt Gefechtsstand (kommandostation), som var beregnet til placering af pladsens flyveledelse og øvrige ledelse i tilfælde af et angreb på pladsen – en slags armeret kontorbygning – men den har aldrig været indrettet til dette formål.

I dokumenter vedr. flyvepladserne ved Aalborg kaldes denne typen for Gefechtsstand – Ausweichstelle.

Bunkeren er efter al sandsynlighed allerede bygget i 1940, idet man senere lavede nogle mere enkle bærende søjler. På det tidspunkt var Rye en af de eneste flyvepladser i Danmark, men mistede ret hurtig sin betydning. I takt med at flyvepladsen mistede sin betydning, er nødvendigheden af en bunker af denne størrelse også forsvundet, hvilket sandsynligvis er grunden til, at den aldrig er blevet færdig installeret.

For at blive lavet færdig mangler installation af antenner, div. ventiler og skillevægge inde i selve bunkeren. De skillevægge der kan ses i dag, hører ikke med til de oprindelige planer for denne bunker type. Skillevæggene kan derfor være opført senere, muligvis først da pladsen blev brugt som flygtningelejr efter krigen.

Vest for bunkeren findes fundamentet af en mindre bygning, kun nogle få meter fra bunkeren. Denne bygning stammer fra flygtningelejren, og indikerer at bunkeren muligvis også havde en funktion i flygtningelejren. Udover denne bygning ligger der også en lille maskingeværsstilling, af typen Bauform 201/58c, i nærheden – dens primære opgave har været at forsvare bunkeren. Luftfotos fra krigen viser desuden, at der tilsyneladende var placeret en Flak-stilling på taget af bunkeren.

Loftshøjden i bunkeren er omkring tre meter, og loftet bliver understøttet af flere store betonsøjler, der slutter i en kraftig pyramidestub, som er knap så markant i de øvrige bunker af denne type i Danmark. Bunkeren består af tre store rum, og et par mindre. Gulvet er over det hele dækket af et par centimeter vand, hvilket sandsynligvis er grunden til at bunkerens indre ikke har været udsat for graffiti, som det er tilfældet andre steder.

Tværsnit af kommandobunkeren, som den ser ud på Rye. Tegningen er baseret på en opmåling af hele bunkeren i september 2005.

Længden er ca. 28 m og bredden er 14 m, mur- og loftstykkelse er 2 m.

Herunder ses en opmåling af bunkeren foretaget af Forsvarets Bygningstjeneste, hvor den betegnes som Bunker nr. 19, Pladskommandobunker. Forsvarets Bygningstjeneste blev dannet i 1952 ved sammenlægning af Søværnets Bygningsvæsen, Hærens Bygningstjeneste samt Kystbefæstningens Vedligeholdelsesafdeling. Tegningen må derfor være lavet i 1952 eller senere.

På baggrund af tegningen er der altså ikke muligt at konkludere om skillevæggene er lavet under eller efter krigen. Ved at sammenligne tegningen til venstre med tegningen herover ses det, at man har overset et rum, mellem gasslusen og varmerummet, det såkaldte ventilationsrum. Det skyldes efter sigende, at der kun blev foretaget en hurtig gennemgang af installationerne, og tegningen sandsynligvis først blev lavet senere på baggrund af en delvis opmåling og hukommelsen.

Generelt om denne bunker type

Bunkeren er støbt i beton med en murtykkelse på 2 meter, og forsynet med 10 støttepiller indvendigt. De indvendige skillerum er 1⁄2-sten murstensvægge, og kan variere en smule med hensyn til placering fra sted til sted.

Som noget særligt for denne bunkertype havde hvert rum sin egen overtryksventil gennem ydermuren. I senere bunkertyper blev det normalt, at opholdsrum havde en overtryksventil ud til gasslusen, der så havde en overtryksventil ud til det fri.

Bunkeren kan bedst sammenlignes med en armeret kontorbygning, som skulle overtage de opgaver der hørte under Flugleitung og Kommandantur i tilfælde af et angreb på pladsen, dvs. de funktioner der var nødvendige for at holde flyvepladsen operativ. Normalt blev disse opgaver varetaget i specielle barakker indrettet til formålet, ofte ikke langt fra bunkeren, og kun i særlige tilfælde ville man forlægge til bunkeren, så man kunne fortsætte ledelsen af flyvepladsen i relativ sikkerhed.

Data
Længde: 29 meter
Bredde: 14 meter
Vægtykkelse: 2 meter
Loftstykkelse: 2-2,5 meter
Betonforbrug: ca. 2000 m
Antal i Danmark: 8 stk.

Den normale indgang ses nederst til venstre på nedenstående tegning, og det højre ses den sekundære indgang. Begge indgange er forsynet med en gassluse, med jerndøre, og herfra kommer man ind i den lange midtergang. Den tredje indgang føre ind til varmecentralen (Heizung), der er et separat rum – på Aalborg Ost er der dog forbindelse fra varmerummet ind til ventillationsrummet (Belüftungsanlage), som ligger meller gasslusen og varmerummet. Ved siden af gasslusen i den anden ende er der indrettet rum til toiletter, telefon (Fernsprech) og fordeler (Verteiler).

De øvrige rum i bunkeren er forbeholdt funktionerne fra Flugleitung og Kommandantur: Fernschreiber (fjernskriver), Verband I & II (forbindelsesrum), 2x Kdr. u. Adr. (kommandant og adjudant), Wetter (vejrtjeneste), Koppeloffz. I & II (forbindelsesofficer) og F.T.R (kommandorum).

Tegningen herover viser en typisk udformning af Gefechtsstand bunkeren på de øvrige tyske flyvepladser i Danmark, hvor denne var opført. Tegning er lavet på baggrund af en tegning fra Bauleitung Aalborg. Den præcise placering af skillevæggene kan variere en smule fra bunker til bunker, men det overordnede princip er det samme (på tegning fra Bauleitung Aalborg står der: Inner Aufteilung nach Bedarf). Bemærk at der i to af skillevæggene er vist et “vindue”, hvilket kendes fra bunkeren på både Aalborg Ost og Aalborg See.

Efter krigen fik typen betegnelsen SIK 65 (SIK: Stadsingeniørens Kontor), og af Forsvarets Bygningstjeneste fik den betegnelsen T-22 efter tegningsnummeret.

Flyvepladschefen (Fliegerhorstkommandant) som bunkeren var tilknyttet, havde intet kommandomæssigt at gøre, med de operative flyvninger. Han havde ansvaret for hele supportstrukturen, så en operativ enhed kunne bruge pladsen, herunder bla. Flugleitung, Werft, signaltjeneste mm. Desuden var der på flere af flyvepladserne en såkaldt Ko. Luftschutzraum/Bunker für Fliegerhorstkommandant, hvorfra FlHKdt. ved selvsyn kunne overvære en indsats under et angreb på pladsen. Hans stab og støttefunktioner var der så plads til i Gefechtsstand bunkeren.

Ventilationskanaler

Typisk er ventilationskanalerne i denne bunkertype udført med et knæk, og normalt er hele kanalen i samme vandrette plan, som det ses på nedenstående tegning fra Aalborg.

På tegningen fra Aalborg benævnes kanalen “Be. u. Entlüftungskanal” – altså Belüftung-und Entlüftungkanal – som bedst oversættes til ventilationskanal. På Aalborg See er bunkerens sider fritlagt, så det er muligt at se kanalerne. Som det fremgår på billedet herunder, skråner den inderste del af kanalen lidt nedad.

På en tegning fra Ry Lokalarkiv ses ventilationskanaler, der er drejet 90 grader, i forhold til hvad der er normalt for denne bunkertype, som det ses på tegningen herunder.

En nærmere undersøgelse af bunkeren på Rye flyveplads viser, at ventilationskanalerne faktisk vender som vist på tegningen fra Ry Lokalarkiv. Rester af træ fra forskallingen ses stadig i kanalerne, hvor de knækker nedad.

Flere steder er ventilationskanalerne blevet modificeret, muligvis i forbindelse med flygtningelejren, så hullet er blevet ændret, sandsynligvis til montering af skorsten.

Tegningen fra Ry Lokalarkiv viser dermed formodentlig bunkerne på Rye flyveplads, selvom det ikke direkte står på tegningen.

Udover Rye blev denne bunkertype også bygget på flere af de andre tyske flyvepladser i Danmark: Aalborg See, Aalborg Ost, Aalborg West, Knivholt ved Frederikshavn, Grove (Karup), Esbjerg og Thisted See.

Esbjerg

Den gamle flyveplads er i dag næsten helt opslugt af industrikvarteret ved Kjersing, men en del af bunkerne er stadig tilgængelige, heriblandt Gefechtsstand bunkeren. Bunkeren er placeret i et lille skovområde nordøst for Solbakkegård. Bunkeren har i lighed med den på Rye en trappenedgang, dog ikke helt den samme udformning. Bunkeren er i dag aflåst, og bruges tilsyneladende til opbevaring.

I en YouTube video ses det, at bunkeren er indrettet som forventet for denne bunkertype, tilsvarende tegningen fra Aalborg.

Grove/Karup

Bunkeren ligger i dag på militært område på den nuværende Flyvestation Karup, tæt på den start- og landingsbane der også benyttes af den civile flytrafik. Efter krigen er blev der opført en ny bunker for enden af Gefechtsstand bunkeren, der blev bygget sammen med denne. Bunkeren fandt dermed også anvendelse efter krigen. Billedet til herunder er taget lige efter befrielsen og venligst udlånt af Michaël (SES) Svejgaard.

Knivholt/Frederikshavn

Bunkeren blev i sommeren 1940 opført i bakkerne bag gården Øster Dal ved Knivholt, vest for Frederikshavn. Bunkeren er ikke tildækket, hvilket vil sige at ydervæggene er helt blotlagte, og den er placeret i en stor udgravning. For at sløre bunkeren blev der udspændt et sløringsnet over hele udgravningen, som gjorde den svær at se fra luften. Flugleitung var placeret på Øster Dal, og herfra var der adgang til bunkeren via en bred løbegang. Bunkerne har sandsynligvis aldrig været i brug, men stod parat i tilfælde af et fjendtlig angreb på pladsen. Bauleitung d. L. Frederikshavn laver pr. 21.06.40 en tegning over bunkeren, og den danske efterretningstjeneste rapportere pr. 31.08.40, at “Bunkeren” eksistere, bl.a. med angivelse af korrekte murtykkelser.

Rye

Bunkeren på Rye adskiller sig fra de øvrige ved at være indretter anderledes, og tilsyneladende er den aldrig blevet færdigmonteret. Det tyder på, at man allerede på et tidligt tidspunkt har opgivet den, eller i hvert fald fundet anden anvendelse for den. I stedet for den normale ruminddeling, er denne bunker inddelt i tre rum, men det vides ikke med sikkerhed, hvad bunkerne blev brugt til under krigen. Udover den anderledes ruminddeling adskiller bunkeren sig og fra de andre ved, at have en speciel trappenedgang, som ikke ses andre steder.

Thisted

Bunkeren er placeret på Beredskabsstyrelsen Nordjyllands kaserneområde i Dragsbæk ved Thisted. Overdragelses af bunkeren på Thisted See fandt sted den 16. november 1940, og i papirerne benævnes bunkeren Gefechtsstand (Befehlsbunker). Ifølge overdragelsespapirerne er bunkeren tildækket med 1-1,5 meter jord. I et andet dokument om denne bunker kan man se, at hvert rum skulle udrustes med ét bord og fem stole i kraftig udførelse. At bord og stole skal være solide skyldes det fugtige indeklima. Bunkeren er helt nedgravet med adgang via en tunnel i begge ender, som det ses på nedenstående opmåling foretaget af Forsvarets Bygningstjeneste.

Aalborg Ost

Bunkeren er placeret i et lille stykke skov nordøst for cementfabrikken, og er i dag meget tilgroet. Indvendigt er denne Gefechtsstand ganske velbevaret med tydelige rester af den oprindelige bemaling: gul 3/4 op ad væggen og resten hvid med en rød stribe til at markere overgangen. Bunkeren på Aalborg Ost adskiller sig fra de øvrige ved, at der er direkte adgang fra ventillationsrummet til varmerummet. Det ser ud til at bunkeren oprindelig har været beskyttet af to jordvolde på langs af bunkerne, så gavlene har været fritliggende. I dag er bunkeren dog næsten helt dækket med jord.

Aalborg See

Bunkeren ligger næsten frit og er placeret tæt på den gamle tyske hangar, hvor Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum er placeret i dag. Bunkeren har været lukket i mange år, og blev først genåbnet i forbindelse med forberedelserne til nævnte museum. På et foto fra februar 1941 ses bunkeren liggende frit foran den store hangar, som på dette tidspunkt er under opførelse.

Bunkeren er blevet gravet fri og tørlagt, så den i dag indgår som en del af den permanente udstilling på Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum og er indrettet som museum.

Aalborg West

Gefechtsstand bunkeren på Aalborg West, den nyværende Flyvestation Aalborg, blev formodentlig fjernet i 1943, hvorefter dens opgaver blev overtaget af nye bunkers.

Denne bunkertype kendes også fra flere andre af de tysk besatte lande, bl.a. Holland.

Holland

I Holland kendes denne bunkertype fra mindst 18 flyvepladser: Bergen, Deelen, Den Helder, Eelde, Eindhoven, Gilze-Rijen, Haamstede, Hilversum, Schellingwoude, Soesterberg, Schiphol, Twente, Texel, Valkenburg, Venlo, Vlissingen, Waalhaven, Ypenburg. Flere af disse er stadig beliggende på militært område, og derfor ikke tilgængelig. Desuden er ni af bunkerne enten med sikkerhed fjernet, eller formodes fjernet. Alle bunkerne blev bygget fra sommeren 1940 til slutningen af 1941.

I lighed med bunkerne i Danmark er de hollandske eksemplarer placeret tæt på flyvefeltet, så det var muligt at holde øje med aktiviteterne her. Den primære forskel på de danske og hollandske udgaver er observationsslidserne i de hollandske. Bemærk også at varme- og ventillationsrummet er lagt sammen, og der ikke er separat indgang til dette rum.

Enkelte af de hollandske bunkere var udstyret med meget markante observationsslidser, som det ses på nedenstående tegning af bunkeren fra Hilversum

Indretning af de hollandske bunkere minder meget om de danske. Nedenstående billede viser midtergangen i bunkeren fra Haamstede.

Tyskland

I det nordlige Tyskland findes denne bunkertype på flere tidligere flyvepladser i Slesvig-Holsten, herunder Eggebek (sprængt), Flensburg-Weiche (sprængt), Wyk auf Föhr (lukket), Husum-Schauendahl (sprængt), Leck (sprængt), Lübeck-Blankensee (tilføjet observationstårn), Schleswig-Jagel (militært område), Uetersen (sprængt) og Westerland (sprængt).

Kilder

Bøger:

Hjemmesider:
Bunkerinfo.nl
Hanstholmregistreringen

Personer:
Jørgen Lumby
Jørn Junker
Michaël (SES) Svejgaard
René Dolfsma