Hangar

Der er i dag ikke meget tilbage af den hangar, som Gunnar Larsen lod bygge i vinteren 1938-39. Kun selve fundamentet og beton gulvet er tilbage. Oprindeligt lå der en meget mindre hangar på pladsen, men efterhånden som pladsen blev mere og mere populær, blev det nødvendigt at bygge en større – ikke mindst da Gunnar Larsen købt en noget større flyvemaskine, en Focke-Wulf Fw 58 Weihe, til privat brug.

Rester af fundamenter til hangaren opført i 1939 (2004).

Et kig på et kort over området afslører hurtig stedets funktion. Ikke langt derfra ligger et sommerhus, som meget passende har fået navnet “Hangarhus”. Oprindeligt lå der her en trelænget gård, med navnet “Hangargaard”, der indgik som en naturlig del af flyvepladsen, da denne blev opført. Den vestlige staldbygning brændte under krigen, og “Hangarhus” blev senere opført ovenpå resterne af den østlige lade. Hangaren blev desuden brugt af Luftwaffe under krigen, bl.a. i forbindelse med en brandstation, og de opførte en større bygning øst for Hangargård.

Skinner som kunne bruges når sløringen af hangaren skulle skydes til side (2004).

Betongulvet er det tydeligste spor efter den gamle hangar, og de enkelte elementer er tydeligt markeret af det høje græs. Gulvet gennemskæres af to sæt jernskinner, hvorpå sløringen af hangaren kunne skydes til side. På billeder fra 1939 er der ud til, at det støbte betonunderlag havde same øst/vestlige udbredelse som hangaren. Det resterende betonunderlag, samt skinnerne, er derfor formodentligt lavet under besættelsen.

Støbearbejde foran hangaren i 1939. Venligst udlånt af Ry Lokalarkiv via Støtteforeningen for Ry Lokalarkiv ©

Hangarens grundplan er ca. 25 x 20 meter, og ifølge “Danish Air Pilot” fra 1939 var den maksimale højde 10 meter. Ifølge et engelsk efterretningskort lå der umiddelbart vest for hangaren et værksted (workshop). Resterne heraf er stadigt synlige, ved siden af hangarens fundament.

Den næsten færdige hangar i 1939. Venligst udlånt af Ry Lokalarkiv via Støtteforeningen for Ry Lokalarkiv ©

Under den tyske besættelse blev hangaren først sløret ved at male den i forskellige farver, som det ses på billedet herunder.

Tyske soldater foran hangaren tidligt under besættelsen. Privat foto.

Senere blev den sløret ved hjælp af et træskellet og noget der ligner lyng eller grankviste, som det ses på billedet herunder. Bemærk flyveledertårnet som er opført på den østlige side af hangaren.

Hangar med påmonteret sløring under krigen. Man kan ane muligheden for at skyde den forreste del til side for at få adgang til hangaren. Venligst udlånt af Ry Lokalarkiv via Støtteforeningen for Ry Lokalarkiv ©

På luftfotos af flygtningelejren, kan man i det ene hjørne se hangaren, som på det tidspunkt stadig ser ud til at have det tårn som tyskerne opførte. Værkstedsbygningerne ses også tydeligt.

Hangaren og de tilhørende bygninger ses tydeligt på luftfotos af flygtningelejren. Udsniit af Sylvest Jensen Luftfoto via Det Kgl. Bibliotek.

Nedenstående luftfoto fra 1938 viser placeringen af den oprindelige hangar på pladsen. Den var placeret midt mellem Brudesø (nederste venstre hjørne på billedet herunder) og Salten Langsø. På billedet ses også den store hvide cirkel, der markerede pladsens midte, og fungerede som landkending. Landingsbanemarkeringerne kan også skimtes.

Luftfoto af Rye flyveplads bragt i Silkeborg Avis 1. juni 1938. Den oprindelige hangar ses til højre i billedet. Foto gengives med tilladelse fra Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv v. Hanne Arent ©

Nedenstående undsnit af luftfoto fra 1954 viser til højre (hvidt område) resterne af den fjernede hangar. Til venstre, i nederste hjørne, ses Kommandant bunkerne, som på dette tidspunkt ikke længere er tildækket.

Yderst til venstre ses Kommandant bunkeren, og til højre ses resterne af hangaren fra 1939 som et hvidt område. Udsnit af luftfoto af Ny Vissingkloster fra Odense Luftfoto via Det Kgl. Bibliotek.