Der er i dag ikke meget tilbage af den hangar, som Gunnar Larsen lod bygge i foråret 1939. Kun selve fundamentet og betongulvet er tilbage. Oprindeligt lå der en meget mindre hangar på pladsen, men efterhånden som pladsen blev mere og mere populær, blev det nødvendigt at bygge en større – ikke mindst da Gunnar Larsen købte en to-motoret Focke-Wulf Fw 58 Weihe, som var betydelig større end den Hornet-Moth, som han tidligere havde lånt.

Et kig på et kort over området afslører hurtigt stedets funktion. Ikke langt derfra ligger et sommerhus, som meget passende har fået navnet “Hangarhus”. Oprindeligt lå der her en trelænget gård med navnet “Hangargaard”, der indgik som en naturlig del af flyvepladsen, da denne blev opført. Den vestlige staldbygning brændte under krigen, og “Hangarhus” blev senere opført ovenpå resterne af den østlige lade. Hangaren blev desuden brugt af Luftwaffe under krigen, blandt andet i forbindelse med en brandstation, og de opførte en større bygning øst for Hangargaard.

Betongulvet er det tydeligste spor efter den gamle hangar, og de enkelte elementer er tydeligt markeret af det høje græs. Gulvet gennemskæres af to sæt jernskinner. Disse blev monteret under den tyske besættelse, og hvorpå sløringen af hangaren kunne skydes til side. Det støbte betongulv havde oprindeligt samme øst-vestlige udbredelse som hangaren, så betongulvet på den vestlige side blev etableret under besættelsen.

Hangarens grundplan er ca. 25 x 20 meter, og ifølge “Danish Air Pilot” fra 1939 var den maksimale højde 10 meter. Ifølge et engelsk efterretningskort lå der umiddelbart vest for hangaren et værksted (workshop). Resterne heraf er stadig synlige ved siden af hangarens fundament.

Under den tyske besættelse blev hangaren først sløret ved at male den i forskellige farver, som man kan ses på billedet herunder.

Senere blev den sløret ved hjælp af et træskelet og noget, der ligner lyng eller grankviste, som det ses på billedet herunder. Bemærk flyveledertårnet, som er opført på den østlige side af hangaren.

På luftfotos af flygtningelejren kan man i det ene hjørne se hangaren, som på det tidspunkt stadig havde det tårn som tyskerne havde opførte. Værkstedsbygningerne ses også tydeligt.

Nedenstående luftfoto fra 1938 viser placeringen af den oprindelige hangar på pladsen. Den var placeret midt mellem Brudesø (nederste venstre hjørne på billedet herunder) og Salten Langsø. På billedet ses også den store hvide cirkel, der markerede pladsens midte, og fungerede som landkending. Landingsbanemarkeringerne kan også skimtes.

Ved hjælp af programmet QGIS kan ovenstående luftfotos placeres oven på et moderne luftfoto, og dermed kan placeringen af den oprindelige hangar ganske præcist bestemmes til at være midt mellem Brudesø og den senere hangar.

Nedenstående udsnit af luftfoto fra 1954 viser til højre (hvidt område) resterne af den fjernede hangar. Til venstre, i nederste hjørne, ses Kommandantbunkerne, som på dette tidspunkt ikke længere er tildækket.