Tegningen herunder viser hvordan området ved Brudesø så ud den 7. maj 1944, hvor området blev fotograferet af engelske rekognosceringsfly.

Bygningen har været kælder i forbindelse med kostforplejningen (kantine/messe), og har derfor sandsynligvis været brugt som forrådskammer. Kostforplejningen lå i den trelængede bygning, for enden af sportspladsen, midt på tegningen, og den her beskrevne kælder lå under den venstre sidebygning. En anden kælder har i så fald været en kælderbygning til den højre af sidebygning.

Overfor den trelængede bygning ser der ud til at have været mindst to mindre barakker, hvoraf det stadig er muligt at se fundamentet af i hvert fald den ene. Derudover ligger der også nogle andre bygninger, bl.a. et hesteskoformet barak kompleks (nederst), men så vidt vides findes der ingen rester af disse i dag.

Nedenstående billeder er det samme som ovenstående, men kostforplejningen er markeret med rødt, og de resterende barakker, som tyskerne byggede under besættelsen er markeret med gult. Den kælder der beskrives på denne sider er beliggende i den nederste del af kostforplejningen.

Kostforplejningen ses allerede på kort over flyvepladsen fra 1940, sammen med barakgruppen. Nedenstående billede viser udsnit af kortet dateret 28-10-40. Her benævnes den “Økonomibarak”, hvilket beror på en forkert forsættelse af det tyske ord Wirtschaft, der i denne sammenhæng ikke betyder økonomi. På en tegning fra Bauleitung Der Luftwaffe Esbjerg kaldes kostforplejningen på Esbjerg flyveplads for Wirtschaftsgebäud, og minder meget i udformningen om den på Rye.

Fra maj 1942 fungerede pladsen som gymnastikskole under navnet “Luftwaffensportschule Rye”. Det er højst sandsynligt i denne forbindelse, at der blev anlagt den ovale løbebane, som ses på tegningen ved siden af kostforplejningen. Løbebanen fremstår meget tydeligt på engelske rekognosceringsfotos fra sommeren ’43, mens den er mere utydelig på fotos fra maj ’44. Det tyder på at brugen ebbede ud i løbet af ’43, men det ser ud som om der er lavet en fodboldbane i midte af løbebanen.

Umiddelbart syd for Brudesø ses hvad englænderne kaldte South East Dispersal, dvs. det sydøstlige spredningsområde.

Der har været anlagt en bane langs skoven (markeret med grønt på øverste tegning). Ifølge øjenvidner bestod denne bane af granrafter, som lagt ved siden af hinanden udgjorde en vej flyene kunne køre på. På luftfotos fra ’43 ser det ud til, at der er lavet 8 indhak i skovkanten, der fungerede som flyverskjul. Man kan se at den nuværende landevej mellem Gl. Rye og Sdr. Vissing lå midt mellem de tyske bebyggelser.

Kælderen er nedgravet, så kun betontaget er synlig. Kældere var tidligere godt skjult af gyvel- og hybenbuske, så den var svær at finde, men er nu primært dækket af græs og mindre buske.

Væggene har spor af trælister – muligvis efter hylder, hvilket understreger brugen som forrådskammer. De mange lyskasser og rester af blå maling på væggene, kan dog være tegn på, at den har været anvendt til beboelse e.l., samtidig er der nogle konstruktioner der kunne minde om skorstene. Der har været indgang gennem loftet, men hullet er nu dækket til, og der er ingen spor af en trappe e.l.

Tegning herover viser et tværsnit af kælderen til kostforplejningen. Trappen ned til kælderen har været placeret i det øverste rum i midten. Hullet hvor trappen har været er i dag dækket til.

Bygningen måler ca. 16 x 12 meter.

Undsnit af avisartikler fra perioden efter befrielsen kaster lys over indretningen af kostforplejningen, selvom om formuleringerne ofte bære præg af foragt over for tyskerne. Horsens Avis skrev således den 17. maj 1945: “Køkken og Spisesal ligger i en stor Barak, hvor der er cementerede Gulve. Først har vi Lejlighed til at kikke ind i et stort Kølerum, indrettet med de dyreste Maskiner og indeholdende et stort Lager af Kød og Flæsk. Køkkenet er noget af en Ønskedrøm for enhver Kok. Der mangler overhovedet intet. Der er specielle Gryder og Maskiner til mange forskellige Ting, og alt i alt faar man det Indtryk, at Indretningen har kostet uhyre Summer. Spisesalen er ikke mindre luksuøs. Der hænger et Utal af flotte, elektricitetsslugende Lysekroner, og inde fra et Værelse, der er adskilt fra Spisesalen med en særlig fornem Skydedør, lyder der Klimpren fra et Flygel. Inden vi forlader Bygningen, naar vi at se ind i Slagterummet, hvor man netop er i Færd med at gøre 4-5 nyslagtede Polte (gris) i Stand. I et andet Rum findes der opmagasineret flere Hundrede Rugbrød…”

Senere kunne man 1. juni 1945 i Horsens Folkeblad læse “Mod Sydvest ligger en stor Barak. Bortset fra Officerernes Bungalows, der er anbragt på de kønneste Steder med Udsigt ned over Sø og Aa, repræsenterer den Flyvepladsens største Bekvemmeligheder. Den indeholder et helt Teater, Scene, Biograflærred og Pladser til flere Hundrede Mennesker. Overalt er der opstillet Brændeovne [,,,] I en tilstødende Bygning er der indrettet et vældigt og meget moderne Køkken. Der er Tegn til, at man har levet godt paa Ry Flyveplads under Besættelsen.”

En tegning med “Kloakplan for køkkenbarrak”, dateret 14. maj 1946, viser anvendelsen af kostforplejningsbarakken på Rye flyveplads i tiden som flygtningelejr. Ud over bl.a. køkken, kinosal, stor sal og forråd, findes også et “Dansk kontor”.

Det danske kontor angiver, at bygningen i tiden som flygtningelejre også fungerede som administrationsbygning, hvilket tydeligt fremgår af nedenstående udsnit af kort dateret 1. august 1946.

Nedenstående skitse er baseret på en tysk tegning af kostforplejningen på Esbjerg flyveplads fra oktober 1940, hvor der fandtes en tilsvarende bygning. Dog ser den højre del ud til at være noget længere i Esbjerg sammenlignet med Rye. Det formodes at kostforplejningen på Rye flyveplads havde en tilsvarende indretning.